Referat fra bestyrelsesmødet 25. februar 2018

Referat fra bestyrelsesmøde den 25. februar 2018, afholdt ved Flemming Hansen, Sandtag 45.

Deltagere: Torben Bøgeskov (TB), Anna Grethe Juelsen (AGJ), Flemming Hansen (referent FH),
Grundet sygdom var Erling Kolding Jacobsen (EKJ) ikke tilstede, men deltog via telefon.
Fraværende: Marianne Tækker, p.gr.a. influenza.

1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 7. november2017
Punktet blev udsat til næste best. møde.

2. Siden sidst
– grøfterne langs med Skelvejen – oprensning med mere
– etablering af rist i brønd i vestlig ende af nordlige grøft Skelvejen
– gentagne stop i rørsystem og indsivning af sand i rørledning fra Skelvej og til brønd v. Pugeldal
– fællesmøde i grundejerforeningerne og punkter derfra
Punktet blev udsat til næste best. møde

3. Pugeldal 32 – Vendepladsen
– diverse skrivelser mellem foreningen og ejerne af Pugeldal 32, vedr. vendepladsen
– bestyrelsens holdning til sagen generelt
– problematikken omkring det med at vinde hævd – juraen omkring dette

Beslutning:
Der blev udarbejdet en skrivelse til ejerne, hvor det fremgår at man ikke kan vinde hævd over
grundejerforeningens arealer. En forudsætning for at finde en fælles løsning var at ejerne
bekræftede dette med deres underskrift på dokumentet.

Der var på forhånd aftalt et møde med ejerne af Pugeldal 32, kl. 11.30 på åstedet.

På dette møde gav ejerne udtryk for at de ikke har haft ønske om at overtage dele af
grundejerforeningens arealer, men alene et ønske om at etablering af den påtænkte vendeplads
skete med så få gener som muligt for dem.

Udfra denne tilkendegivelse blev det aftalt at ejerforeningen anlægger vendepladsen i samråd med
Varde Kommune, så det bliver muligt for renovationsvognene at vende på denne. Ligeledes var
man enige om en dialog inden arbejdet udføres rent fysisk. Behovet for en evt. skriftlig aftale vil
blive taget op senere.
AGJ kontakter Varde Kommune.

TB undersøger om det kræver en godkendelse ved Varde Kommune m.h.t. anlæg af vendepladser.

4. Natur- og Miljøklagenævnet
-”grøftesagen er afsluttet, og nævnet har afsagt kendelse til fordel for Varde Kommune
– Guldvangen mener, at vi skal have sagen forlagt en kompetent advokat, til afklaring af, om vi
har en ”holdbar sag”, – som kan føres i en civil retssag
-vi skal have afklaret, om vores forening vil deltage med betaling for en advokat, som skal se på
sagen

Beslutning:
Det blev besluttet at vi ikke vil gå videre med sagen ved de civile domstole.

Vi finder at sagen har været grundigt behandlet ved Natur- og miljøklagenævnet /Miljø- og
fødevareklagenævnet, samt ved en dialog imellem disse nævn og Varde Kommune.
EKJ meddeler beslutningen til vores advokat og til Grundejerforeningen Guldvangen.

5. Afvandingsproblemer i- og uden for vort foreningsområde
– status på vandstand
– status på spuling af rørledningerne i grundvandssænkningssystemet
– vandplan eller vandhandlingsplan for vort foreningsområde
– mappe eller kartotek til Frydenlunds Vandhandlingsplan
– grøfter langs Skelvejen skal synliggøres som offentlige grøfter i kommunens oversigt

Beslutning:

FH havde udarbejdet et forslag, der kan danne grundlag for en egentlig handlingsplan. Det blev
besluttet at arbejde videre med dette forslag og gerne i et samarbejde med Varde Kommune.
AGJ undersøger muligheden for et møde med Peter “Åmand” Kristensen fra Varde Kommune, i
forlængelse af generalforsamlingen den 28. april.

Ligeledes deltager vi fortsat gerne i et fælles vandudvalg med Guldvangen. EKJ meddeler dette
til deres formand.

6. Strandrensning
-uddeling af breve til sponsorer af præmier m.m. til strandrensningsdagen
Beslutning:
AGJ meddelte at hun har aftalt det praktiske med Birgitte og Marianne.

7. Generalforsamling
-på valg i år er Flemming Hansen – genopstiller
-på valg i år er Marianne Tækker – genopstiller
-på valg i år er Erling Kolding-Jacobsen – genopstiller
-kontingent år 2019
-valg af revisorer og og suppleant
-valg af bestyrelsessuppleanter
-udsendelsesdato af indkaldelse m.m. til generalforsamling – afholdes 28. april 2018

Beslutning:
AGJ står for udsendelse m.v.. Der er reserveret lokale.
EKJ fremsender beretning senest 2 uger før generalforsamlingen til bestyrelsen.
Alle 3 best.medlemmer har tilkendegivet at de er villig til genvalg.

8. Økonomi

Beslutning:
Der blev vedtaget budget for 2018.
Kontigentet er uændret.
Beløb til veje er forhøjet i budget 2018 p.g.a. ønske om anlæg af vendepladser.

9. Eventuelt
AGJ forelagde resultatet af en gennemgang/status af vore vendepladser, veje og grøfter.
Det blev besluttet at indhente tilbud på udbedring af vendepladser og veje, samt at få udført så
meget af dette som økonomien tillader.
Rensning af grøfterne Sandtag og til Houstrupvejen + Pugeldal 42-46 er påkrævet, og skal i givet
fald aftales med Guldvangen. Der er dog ikke afsat økonomi til dette i budgetttet.

Flemming Hansen
Referent.

Bilag:
Gennemgang af vendepladser m.v.
Krav til vendepladser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *