På den årlige generalforsamling blev der forespurgt om hvordan man bekæmper hæg. Her skal man være opmærksom på at det er den glansbladede hæg som er en invasiv art, og det er den vi som sommerhusejere i Frydenlund skal bekæmpe. Nedenstående artikel har vi fået lov til at bruge på vores hjemmeside og er direkte lånt fra miljøstyrelsen hjemmeside.
Glansbladet hæg
Vejledning til bekæmpelse af glansbladet hæg
Glansbladet hæg ( Prunus serotina ) er blevet plantet ud i læhegn og vildtremiser. Dette bør absolut undgås da planten herfra kan sprede sig ud i naturområder. Det anbefales i stedet for at anvende hjemmehørende og egnskarakteristiske træer og buske. Sådanne arter optræder ikke invasivt, og er desuden værter for mange forskellige dyr – fugle, insekter mv. I hæftet ”40 danske træer og buske” findes en liste over arter det anbefales at plante ud i det åbne land i stedet for glansbladet hæg.
Bekæmp ikke de forkerte – Pas på forvekslinger
Glansbladet hæg
Almindelig hæg
Bekæmpelsesmetoder
Vær opmærksom på, at hvis arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, kræver det forudgående tilladelse fra kommunen, at foretage bekæmpelse.
Slåning
Ved slåning skyder hægen igen ret hurtigt fra stødene. Fældede stammer og afsavede grene kan slå rod og gro igen, hvis de efterlades på jorden.
På Rømø har man gode erfaringer med at putte salt på de små nye skud. Hvis man fræser planterne i stedet for at skære dem over, dør de ofte, formodentlig som følge af udtørring. Ved gentagne slåninger i løbet af vækstsæsonen forsvinder planten også.
Engangsindgreb som f.eks. fældning af glansbladet hæg kan efterfølges af kontinuerlig pleje i form af græsning eller slåning en gang hvert år.
Oprykning
Oprykning af småplanter ved håndkraft er arbejdskrævende og dyrt, men meget effektivt. Denne metode er mest velegnet til spredte bestande. For at sikre at oprykningen får en langsigtet effekt, er det vigtigt at sikre at der ikke er frøkilder i nærheden.
Opgravning
Opgravning er ligesom oprykning dyrt og arbejdskrævende på grund af plantens meget kraftige rodnet. Efter opgravning vil der ofte være rodstumper tilbage, der kan skyde på ny. Herudover kan der også ske nyspiring. Det er derfor nødvendigt at fortsætte bekæmpelsen til der hverken kommer nye rodskud eller nyspirede planter.
Fræsning
En anden metode kunne være at fræse stykket hvert 5. år, men dette vil også fjerne den øvrige vegetation – dette er derfor ikke en god metode på værdifulde naturtyper som heder og overdrev. Glansbladet hæg dør ofte hvis de fræses, formentlig på grund af udtørring.
Græsning
Kvæg, kronvildt og får æder tilsyneladende gerne glansbladet hæg. Effekten af græsning er dog lidt uvis, da hægen kan skyde igen fra stødene. Græsning med stude har dog vist sig at kunne holde glansbladet hæg i skak i Ål plantage. Skov- og naturstyrelsen, Vestjylland anvender kvæg og får enkelte steder i plantagerne og her forsvinder glansbladet hæg lige så stille. På hede og engarealer kan græsning tilsyneladende holde planten i skak, men ikke udrydde den.
Glansbladet hæg indeholder mindre mængder af blåsyre og internationalt er der rapporter om forgiftning af kvæg – det er især de visne blade, der er giftige.
Kemisk bekæmpelse
Unge planter kan bekæmpes med glyphosat, der påføres med en afskærmet sprøjtelanse eller weedwiper, så skaderne på den øvrige vegetation begrænses mest muligt.
Kemisk bekæmpelse kan også kombineres med slåning, ved at stødene påsmøres glyphosat. Dette forhindrer genvækst fra stødene.
Det er ikke tilladt at bekæmpe Glansbladet hæg med pesticider på offentlige arealer.
Hvis du vil vide mere
Kildehenvisning: Miljøstyrelsens hjemmeside
Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg
Kildehenvisning: Naturstyrelsen – Forsidefoto: Rita Merete Buttenschøn
2021-06-glansbladethæg-vejledning om forebyggelse og bekæmpelse-citeret fra naturstyrelsen