Mødet blev afholdt på Restaurant Stausø, Klintingvej 204, 6854 Henne kl 11 – 13:00
Formanden, Henry Schultz (HS), bød velkommen til generalforsamlingen og foreslog Bent Kromann som dirigent. Dette vedtoges.
På generalforsamlingen var der, inkl. Bestyrelsen, deltagelse fra:
Pugeldal 5, 6, 22, 30, 32
Sandtag 3, 5, 6, 7, 14, 23, 25, 27, 29, 33, 35, 38, 45.
Referent: Bent Lind (BL)
Dagsorden i følge vedtægterne:
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
- Forelæggelse af regnskab for 2025.
- Forelæggelse af budget for 2026 samt vedtagelse af kontingent for 2027.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg er Malene Skogemann, Bent Lind
og Henry Schultz, som alle modtager genvalg. (NB: Torben Bøgeskov
fratræder som formand 1. april, da han fra denne dato ikke længere er husejer i
Frydenlund. Næstformand Henry Schultz konstitueres som formand frem til
generalforsamlingen 9. maj, hvorefter den nyvalgte bestyrelse konstituerer sig) - Valg af 2 suppleanter.
- Valg af 2 revisorer.
- Valg af 1 revisorsuppleant
- Eventuelle indkomne forslag til behandling på generalforsamlingen. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 2 uger før
generalforsamlingen.
Bestyrelsen ønsker et forslag til ændring af §12 i foreningens vedtægter
behandlet. Årsagen er, at bestyrelsen på grund af de stigende portoudgifter og
usikre leveringstider på breve ønsker at overgå til digital indkaldelse af
generalforsamlingen via mail og foreningens hjemmeside. Bestyrelsen foreslår
derfor, at §12 ændres til:
Grundejerforeningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt senest inden udgangen af april kvartal. Indkaldelse skal ske ved opslag på foreningens hjemmeside og ved e-mail til hvert enkelt medlem med minimum 4 ugers varsel. Det enkelte medlem har selv ansvaret for, at bestyrelsen er bekendt med gældende e-mailadresse. Medlemmer med særligt behov kan, efter anmodning, få indkaldelse med brevpost. Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingens afholdelse samt dagsorden, såfremt den afviger fra den ordinære. - Eventuelt.
Ad 1: Som dirigent valgtes Bent Kromann, S7. Dirigenten konstaterede, at indkaldelsen til generalforsamlingen var rettidig indkaldt.
Herefter præsenterede deltagerne kort sig selv.
Ad 2: Formanden, Henry Schultz (HS), fremlagde højdepunkter fra bestyrelsens beretning, der tidligere er lagt frem på foreningens hjemmeside, se den her
Herefter godkendtes bestyrelsens beretning.
Ad 3 MS gennemgik regnskabets punkter. Regnskabet var udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, og kan også rekvireres via mail. I det tilfælde undersøges først anmoderens relevante interesse inden fremsendelse, f.eks. ejendomsmægler med hus til salg i foreningen, eller et medlem af foreningen.
P22 spurgte til udgifterne til oprensning af grøfter. Det drejer sig om oprensning af ridestigrøfterne og hævning af brønddæksler. Det blev påpeget, at de enkelte udgifter fra vandfonden burde fremgå særskilt i regnskabet, jf tidligere referat fra GF 2021 og 2022. MS oplyste, at disse udgifter i stedet blev gennemgået af revisorerne, som også kunne kontrollere bilagene.
S38 spurgte til ansvarsfordelingen af oprensning af grøfter. Bestyrelsen belyste kort den ansvarsfordeling der er blevet aftalt gennem årene, specielt ud fra det samlede projekt om vandafledning, der blev udført efter en vandhandleplan udarbejdet af ingeniørfirmaet Fuldendt i 2021, og som stadig følges af alle parter.
Regnskabet blev godkendt.
Ad 4: MS gennemgik budget for 2026. Budgettet blev herefter godkendt.
Kontingent for 2027 er fortsat uændret kr. 2.000.
Ad 5: Bent Kromann opfordrede til, at kandidater til bestyrelsen melder sig.
MS, HS og BL genopstillede og blev genvalgt til bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen, jf vedtægterne.
Ad 6 Christian Jensen, S51 genopstillede som 1.suppleant, og blev genvalgt (in absentia, og efter aftale med ham selv).
Der blev opfordret til, at en ville melde sig som kandidat til posten som 2.suppleant. Som 2. suppleant valgtes Karin Møller Larsen, S25.
Ad 7: Som revisor genvalgtes nuværende revisorer Ib Jensen, S12 (in absentia, og efter aftale med ham selv).
Som anden revisor opstillede ingen, så bestyrelsen må selv søge at udpege en i årets løb, evt. udenfor foreningen, jf. vedtægternes paragraf 22. Det kan muligvis medføre en ekstra omkostning.
Ad8: Som revisorsuppleant genopstillede Bent Kromann, S7, og blev genvalgt.
Ad 9: Bestyrelsen stillede forslag om ændring af paragraf 12, vedr. præcisering af metode til indkaldelse til generalforsamling. Det er i øvrigt første gang i de forløbne 50 år der stilles forslag til vedtægtsændring. BL fremstillede de ønskede ændringer for generalforsamlingen, samt de krav der er i vedtægterne for afstemningen.
Jf. vedtægternes paragraf 18, kræver vedtægtsændringer fremmøde af mindst halvdelen af de stemmeberettigede, dvs min 37 ejendomme repræsenteret. På generalforsamlingen i dag, 9. maj 2026, var 18 ejendomme fremmødte + 2 fuldmagter. I alt 20 stemmer var således repræsenteret. Det var derfor ikke muligt at stemme om bestyrelsens forslag, og bestyrelsen indkalder i stedet til en ekstraordinær generalforsamling fredag 5. juni 2026 med dette ene punkt på dagsordenen, jf vedtægternes paragraf 18 og 19. Her er der iflg. vedtægterne ikke krav til antal fremmødte, men 2/3 dele af de fremmødte skal stadig stemme for forslaget, for at det kan vedtages.
Hvis forslaget vedtages, skal vedtægterne stadig godkendes af Varde Kommune efterflg.
BL opfordrede til, at medlemmerne sender deres gældende mailadresser til bestyrelsens hovedmail, gf.frydenlund(a)gmail.com, og BL lægger info om dette op på hjemmesiden, under menupunktet ”Foreningen” Bestyrelsen vil så sikre opdatering af den til hver tid gældende interne medlemsliste, der anvendes ved indkaldelse til generalforsamling.
BL gjorde endvidere opmærksom på muligheden for at tilmelde sig en nyhedsmail fra foreningens hjemmeside. Aht. GDPR lovgivning er man nødt til aktivt selv at tilmelde sig dette.
Ad 10:
S14 spurgte til stakken med grus til efterfyldning af vejene. HS kunne fortælle at stakkene netop er fyldt op i fredags.
Revisor og dirigent modtog en vingave som anerkendelse for deres indsats.
Tidligere formand Torben Bøgeskov var ikke mødt op, så bestyrelsen eftersender ham, på foreningens og egne vegne, en stor tak for engagement og veludført arbejde, sammen med en vingave.
HS fortalte om det praktiske omkring arbejdsdagen i morgen, søndag 11.5. Alle opfordredes til at medbringe en kande kaffe.
OJ fortalte lidt om nødvendigt værktøj til arbejdsdagen, vi skal bruge buskryddere og trailere bl.a.
OJ nævnte endvidere, at der er fælles strandrensning på Houstrup Strand førstkommende lørdag, den 16. maj.
Herefter afsluttedes generalforsamlingen, og der blev serveret frokost for de deltagere, der havde tilmeldt sig dette.