Tilstopning af stikledninger/rør og hvad kan du selv gøre
Vakuumsystemet består af et netværk af små rør. Da rørene var nye, var der god plads til spildevandet og systemet fungerede fint i mange år. Her 40 år efter har det imidlertid vist sig, at spildevandet danner struvit, som populært sagt er forstenet spildevand. Struvit er dannet, fordi spildevandet har fået lov at ligge for længe i rørene uden bevægelse. Struvit lægger sig som belægning indvendig i rørene og bliver med årerne tykkere, og spildevandet kan sætte sig fast i rør og samlinger. Dermed mister toilettet sug og kan ikke bruges. Hvis spildevand sætter sig fast i en hovedledning, vil alle toiletter tilsluttet den pågældende ledning miste sugeevne. Derfor har vi de sidste år ”afkalket” systemet, så stuvitten opløses og fjernes. Systemet kræver hyppig vedligehold, men som bruger kan du også gøre meget for at hjælpe systemet.
Systemet kan kun transportere almindeligt toiletaffald og toiletpapir.
Vat, hygiejnebind, bleer, aviser, beklædningsgenstande, m.v. må ikke smides i toilettet. Dette vil tilstoppe systemet, og vakuumforbindelsen bliver i så fald afbrudt.
Frydenlund har kontaktet Din Forsyning for at undersøge om der er mulighed for at blive orienteret om diverse driftsforstyrrelser, vi har fået følgende svar tilbage:
De har meddelt at de arbejder på en sms løsning når der er udfald på vakuumledningen:
Det kræver at vi som sommerhusejere går ind på Din Forsyning Esbjerg og på vores sommerhus kunde nummer, skal man registrerer vores private mobil nummer. (erhvervsmobil kan ikke benyttes)
Kundenr. og password skal benyttes – findes begge på betalingsoversigten.
Samtidig vil der blive etableret en løsning så udlejningsbureauer får besked.
Download folder omkring vakuumtoilet.
2021-04-Vakuum-toilet-Folder