Bestyrelsesmøde 17-05-2014 kl. 13:30

Referat af bestyrelsesmødet 17.5. 2014

Dagsorden

1. Konstituering

2. Sager til behandling

3. Næste møde

 

1. Konstituering

Bestyrelsen konstituerede sig med fordeling af følgende poster:

Erling Kolding Jacobsen (Formand)
Karsten Jørgensen (Kasserer)
René Rasmussen (Referent & web)
Carsten Mølleskov Pedersen (Bestyrelsesmedlem)
Johny Nielsen (Bestyrelsesmedlem)
Formanden gentog på bestyrelsens vegne sin tak til Gert Nørgaard for dennes arbejde i bestyrelsen. Gert vil fortsat varetage ansvaret for postkasserne og afviklingen af den årlige strandrens. Gert overdrager snarest muligt sin bestyrelsesmappe til René.

2. Sager til behandling

                      a). Udskiftning af skraldespande

                      b). Fældning af træer på Sandtag

                      c). Varde Kommunes vandhandlingsplan

                      d). Hjemmeside

 

2a. Udskiftning af skraldespande

Varde kommune udskifter skraldespandene i området. Skrivelsen er udsendt til grundejerne, men bør også fremgå af hjemmeside. René sørger for at meddelelsen kommer på hjemmesiden snarest.

2b. Fældning af træer

Der skal fældes høje træer ud mod vejen på strækningen Sandtag 23-21-19 og 22-24 samt evt. også i skellet mellem 26-28. Dette forudsætter dog, at nr. 26 og nr. 28 i enighed fremsætter ønske til bestyrelsen (dvs. Karsten) om fældning senest to dage før fældningen.

Karsten finder en dato og sørger for afviklingen af træfældningen, afspærring af vejen m.m.. Så snart der er fundet en dato, meddeles dette til René, der sørger for at sætte det på hjemmesiden.

Sandtag 36 vil gerne have en række træer på egen grund ud mod vejen med. Dette kan godt lade sig gøre. Også andre grundejere med store træer ud mod vejen i det tilgrænsende område kan efter ønske få fældet træer. De skal i så fald give Karsten besked senest to dage før fældningen – og mærke træerne tydeligt med bånd (afspærringsbånd af plast eller lignende).

Træfældning kort

Den røde streg viser fældningsstrækningen. Den røde prik viser samlingsstedet.

2c. Varde kommunes vandhandlingsplan

Erling holder et vågent øje med vandhandlingsplanen, der forventes at blive offentliggjort i juni 2014. Så snart den er offentliggjort, rekvireres den og rundsendes til den øvrige bestyrelse.

2d. Hjemmeside: www.frydenlund-houstrup.dk

Erling og Karsten, der er de bestyrelsesmedlemmer, der modtager post til foreningen, sørger for at videresende de meddelelser, der har umiddelbar relevans for vore medlemmer, til René, der herefter poster det på hjemmesiden

René opfordrer de øvrige bestyrelsesmedlemmer til hen over sommeren at kigge på andre grundejerforeningers hjemmesider og notere sig, om der er funktioner og meddelelser, der med fordel kan implementeres på vores hjemmeside.

3. Næste møde

Næste bestyrelsesmøde finder sted fredag den 15. august kl. 17.30 hos Karsten Pugeldal 24.

Som dagsordenspunkter foreslås følgende:

Afvandingen – hvor står vi nu?

Hjemmesiden – hvad skal der på?

Ref. v /RR

 

Udsendt til godkendelse den 17.5. 2014

Godkendt den

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *