Indkaldelse til Generalforsamling 2026

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Grundejerforeningen Frydenlund lørdag
den 9. maj 2026 kl. 11:00 på Restaurant Stausø, Klintingvej 204, 6854 Henne.
Dagsorden i følge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
  3. Forelæggelse af regnskab for 2025.
  4. Forelæggelse af budget for 2026 samt vedtagelse af kontingent for 2027.
  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg er Malene Skogemann, Bent Lind
    og Henry Schultz, som alle modtager genvalg. (NB: Torben Bøgeskov
    fratræder som formand 1. april, da han fra denne dato ikke længere er husejer i
    Frydenlund. Næstformand Henry Schultz konstitueres som formand frem til
    generalforsamlingen 9. maj, hvorefter den nyvalgte bestyrelse konstituerer sig)
  6. Valg af 2 suppleanter.
  7. Valg af 2 revisorer.
  8. Valg af 1 revisorsuppleant
  9. Eventuelle indkomne forslag til behandling på generalforsamlingen. Forslag,
    der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 2 uger før
    generalforsamlingen.
    Bestyrelsen ønsker et forslag til ændring af §12 i foreningens vedtægter
    behandlet. Årsagen er, at bestyrelsen på grund af de stigende portoudgifter og
    usikre leveringstider på breve ønsker at overgå til digital indkaldelse af
    generalforsamlingen via mail og foreningens hjemmeside. Bestyrelsen foreslår
    derfor, at §12 ændres til:
    Grundejerforeningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt senest inden udgangen af april kvartal. Indkaldelse skal ske ved opslag på
    foreningens hjemmeside og ved e-mail til hvert enkelt medlem med minimum 4 ugers varsel. Det enkelte medlem har selv ansvaret for, at bestyrelsen er bekendt med gældende e-mailadresse. Medlemmer med særligt behov kan, efter anmodning, få indkaldelse med brevpost. Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingens afholdelse samt dagsorden, såfremt den afviger
    fra den ordinære.

    10.Eventuelt.

    Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved et mindre traktement. Hvis man
    ønsker at spise med, skal man på forhånd tilmelde sig til Malene Skogemann senest 10 april enten på malene.gffrydenlund@gmail.com eller på tlf. 26 70 46 81.
    NB: Hvis du ikke har oplyst dit tlf. nr. og mailadresse til foreningen, bedes du snarest
    gøre det til malene.gffrydenlund@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *