Referat fra bestyrelsesmødet, afholdt den 4. august 2017 ved Marianne Täkker Pugeldal 22.
Deltagere: Erling Kolding Jacobsen (EKJ), Marianne Täkker (MT), Anna Grethe Juelsen (AGJ), Torben Bøgeskov (TB), og Flemming Hansen (referent) (FH).
1. Konstituering af bestyrelsen.
Formand: Erling Kolding Jacobsen.
Næstformand og sekretær: Flemming Hansen
Kasserer: Anna Grethe Juelsen
2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 13. maj 2017.
Godkendt uden bemærkninger.
3. Siden sidst.
-mødet den 13/5-17, med Jane Maindal, medindehaver af Pugeldal 32,- vedr. vendeplads ved deres grund.
Jane Maindal var meget imødekommende og indstillet på at finde en mindelig løsning. Ville sende en kopi af brev. EKJ har dog ikke modtaget dette.
4. Besigtigelse med mere, Pugeldal 32.
– eventuelt en forsøgsvis afsætning af vendepladsen
– bestyrelsens holdning til Pugeldal 32`s flerårige brug af vendepladsområdet som deres eget
– det at vinde hævd på at bruge noget
Bestyrelsen traf følgende principbeslutning:
“Ejerne af Pugeldal 32 har ikke vundet hævd på arealer der indgår i vendepladsen.
Grundejerforeningen afgiver ikke arealer til lodsejerne, hvilket betyder at eksisterende skel skal respekteres”.
Det blev besluttet at sætte vendepladsen af, evt. med bistand af en landmåler, samt at fælde træer så vendepladsen kan anvendes.
Med respekt for disse beslutninger kan der findes en pragmatisk og fremadrettet løsning sammen med ejerne af Pugeldal 32.
EKJ sender et brev til ejerne af Pugeldal 32, der tilkendegiver bestyrelsens beslutninger.
5. Besigtigelse af Frydenlunds område.
– vejene – herunder træer og buske langs vejene
– grøfterne besigtiges for muligt krav pm oprensning
– området besigtiges generelt, herunder vedr. tidligere spulede rørledninger
– området besigtiges vedr. endnu ikke spulede rørledninger
– det lille fællesareal besigtiges
・ Oversigtsforholdene er stadig dårlige ved udkørsel fra Skelvejen til Houstrupvej. EKJ sender brev til kommunen for at afklare om problemet egentlig er imellem kommunen og de enkelte lodsejere.
・ Grøfterne trænger til en oprensning, både de kommunale og vores egne, samt grøften ved ridestien.
・ Udløbet fra den nordlige grøft til Houstrupvej har kommunen tidligere lovet at sænke eller alternativt etablering af en brønd med afløb til grundvandssænkningssystemet.
・ Brønde i grøften ved Skelvejen mangler riste, og dækslerne trænger til udskiftning. EKJ bringer disse punkter videre til kommunen.
・ EKJ arrangerer og indkalder til møde med naturstyrelsen vedr. status og oprensning af grøften syd for Skelvejen. (helst en fredag eller tirsdag).
・ Træerne langs vejene klippes/beskæres for at opnå tilstrækkelig vejbredde. AGJ tager kontakt til Stammose herom.
・ Der arbejdes videre med afsætning af skel langs vejene.
・ Det blev konstateret at det lille fællesareal er OK.
6. Generalforsamlingen den 13. maj 2017.
– har bestyrelsen bemærkninger eller kommentarer til den afholdte generalforsamling
– har vi “hængepartier” fra generalforsamlingen
Følgende “hængepartier” blev nævnt: Træer langs veje og rensning af grøfter.
7. Vandudvalg.
– herunder muligheden af at på et eller andet plan at samarbejde med Guldvangens vandudvalg
Bestyrelsen er positiv for samarbejde med Guldvangen om fælles problemstillinger vedr. afvanding. Evt. økonomiske aftaler skal dog indgåes skriftligt. EKJ tager kontakt til Guldvangen om et samarbejde. (EFJ + FH deltager).
FH udleverede nedskrevne tanker som evt. kan anvendes ved udarbejdelse af en egentlig handlingsplan for afvandingsproblemerne. (vedlægges som bilag).
8. Økonomi.
AGJ oplyste at kassebeholdningen p.t. er på 53.000,- kr. Med udgifter til veje og græsslåning på ialt 23.000,- kr. ser det ud til at regnskabet bliver på et plus.
Kørselsgodtgørelse skal være på plads senest i november måned.
9. Eventuelt.
Ingen bemærkninger.
Den 4. august 2017
Flemming Hansen