Referat af bestyrelsesmøde 13. september 2016

Bestyrelsen har afholdt bestyrelsesmøde den 13. September 2016,  kl. 10.30, på adressen Pugeldal 22, ved Marianne Tækker.

I mødet deltog Marianne Tækker, Anna Grethe Juelsen, Johny Nielsen, og Erling Kolding-Jacob-sen. På grund af arbejde, var René Rasmussen forhindret i at deltage.

Bestyrelsesmødet var arrangeret med kort varsel, idet bestyrelsen havde fået et møde i stand med Varde Kommune, omkring grøfterne langs med Skelvejen, og samtidig havde vi anmodet om et  møde omkring muligheden af at få gennemspulet nogle af drænledningerne i vort Grundvandssænkningssystem.

Mødet skulle således finde sted i dag den 13. september 2016, kl. 13.00, – og et bestyrelsesmøde umiddelbart før vi mødtes med Varde Kommune, var derfor påkrævet.

Referatet fra bestyrelsesmødet den 15. august 2016, blev godkendt.

Flisning af Sitka granner, som gennem længere tid har ligget til tørre på det “lille fællesareal”, er nu sket, – og foreningen har efterfølgende modtaget en afregning herfor. Opgørelsen indeholder dels en faktura fra Skovdyrkerforeningen, samt en afregning for flismaterialet, som af Skovdyrkerforeningen er solgt og kørt til et Kraftvarme værk i Herning, – og der er efterfølgende sket en afregning til Frydenlund af et mindre beløb i vor favør,  når udgifter og indtægter var holdt op mod hinanden.

Vi gennemgik en byggesag, hvor en grundejer via Varde Kommune har søgt en tilladelse til at opføre “et skur” på sin grund, uden for det på grunden deklarerede byggefelt, – og uden egentlig angivelse af, hvor på grunden “skuret” skulle opføres.

Varde Kommune har returneret grundejerens ansøgning med et afslag, under henvisning til de på vore grunde gældende deklarationer om taghældning og udseende, samt placering på grunden. Alt byggeri på vore grunde, kræver en byggeansøgning, som fremsendes til Varde Kommune, og der skal altid medfølge tegning over, hvor bygningen ønskes opført, samt en tegning / skitse af det ansøgte byggeri, sammen med en beskrivelse af de materialer, som ønskes anvendt.

Det kan derfor her i den forbindelse anføres, – som vi tidligere har oplyst, – at alle bygninger der opføres på grundene i vort område, skal opfylde de samme betingelser som for byggeri af selve sommerhuset, herunder eksempelvis taghældning og tagmateriale, – ligesom der er nogle afstandskrav til såvel veje, som til afstand til skel og nabogrunde.

Småhusreglementet er ikke gældende i vort område, idet deklarationerne, som er tinglyst på vore grunde, “overtrumfer” og tilsidesætter Småhusreglementet.

Kl. 13.00 begyndte mødet så med Varde Kommune, hvor mødet indledtes på Skelvejen, ved grøfterne langs med Skelvejen.

I mødet deltog Fagleder for vandmiljø Jan Pedersen, Varde Kommune, Fagchef Ellen Margrethe Hansen, Varde Kommune, Distriktsleder Henrik Bak Rasmussen, Varde Kommune, og Distriktsleder Leif Jørgensen, Varde Kommune, og fra Grundejerforeningen Frydenlund deltog fra bestyrelsen: Anna Grethe Juelsen, Marianne Tækker, Johny Nielsen, og undertegnede Erling Kolding-Jacobsen.

Mødet drejede sig om den nu foretagne oprensning af dels grøften nord for Skelvejen, og ind mod vort foreningsområde, samt oprensningen af grøften syd for Skelvejen og ind mod Naturstyrelsens areal.

Endvidere skulle det afklares, om hele Skelvejen, fra Houstrupvej og op til den Røde Bom ved Ridestien, var offentlig vej på hele strækningen eller om “offentligt vejareal” sluttede ved Pugeldal.

Det er en diskussion, som har stået på over længere tid, og Fagchef Ellen Margrethe Hansen havde arbejdet på, at få dette helt afklaret. Når det er vigtigt for os at få dette afklaret, skal det ses i lyset af, at Varde Kommunes vedligeholdelsesforpligtelser på de 2 grøfter hænger sammen med, hvor Skelvejen anses for at være offentlig, eller ikke offentlig.

Helt tilbage i årene, hvor det var Skov- og Klitvæsenet, som administrerede skovarealet, fik vi at vide, at Skelvejen var Skov- og Klitvæsenets, fra Houstrupvej og op til den Røde Bom ved Ridestien, og, at vejen blev vedligeholdt af den daværende Blaabjerg Kommune, – og nu af Varde Kommune.

Der er derfor ingen tvivl om hos os, at disse ting ikke har ændret sig, selvom myndighederne nu i dag hedder henholdsvis Naturstyrelsen og Varde Kommune.

Vi gjorde mødedeltagerne opmærksom på, at det på ingen måde kunne anses for at være vore grøfter, fra Pugeldal og op til den Røde Bom ved Ridestien, hvortil Henrik Bak Rasmussen bemærkede, at så vidt han vidste, var arealet matrikuleret ind under Naturstyrelsens område, fra Pugeldal og op til den Røde Bom.

Det er væsentligt for vores forening at få disse ting afklaret, da vedligeholdelsen af grøfterne på begge side af Skelvejen skal vedligeholdes af de instanser, som har vedligeholdelsen af Skelvejen på strækningen fra Pugeldal og op til Ridestien ved den Røde Bom.

Fagchef Ellen Margrethe Hansen lovede, at hun ville prøve at få disse ting helt afklaret, og så vende tilbage med dette. Hun manglede lige p.t. tilbagesvar fra en kollega, som havde arbejdet i de her ting.

Bestyrelsen meddelte Varde Kommunes repræsentanter, at vi var vidende om, – jfr. artikler set i “Guldvangsposten” i en udgave fra år 1984, – at Blaabjerg Kommune i 1984 ville iværksætte en gravning af nye grøfter for bedre at kunne bortlede store mængder vand fra Skoven.

Vi var således meget overbeviste om, at de grøfter der således blev gravet der, var Ridestigrøften og grøften syd for og langs med Skelvejen.

Det forklarer også en tidligere konstateret rørforbindelse fra brønden på Ridestien og over i Ridestigrøften, hvor vandet kunne ledes den vej, når der kom meget store mængder vand fra Skoven, og ind i hovedledningen i vort rørsystem, – så vort rørsystem ikke kunne aftage alt vandet.

Distriktsleder Leif Jørgensen kunne så fortælle, at han dengang var ansat i Blaabjerg Kommune, og, at han havde været med til at grave grøften syd for og langs med Skelvejen, og, at dette arbejde var igangsat af Blaabjerg Kommune udelukkende for at fjerne de til tider meget store mængder vand, som der kom fra Skoven.

Når de store mængder vand ikke kunne nå at blive afvandet igennem Frydenlunds rørsystemer, løb vandet over oppe ved Skoven, og ind på grundene op mod Skoven, og gav dermed problemer for sommerhusene på disse grunde.

Man gravede derfor udelukkende grøften for at afhjælpe dette problem, og grøften blev rent faktisk uddybet flere gange, for at den kunne aftage nok vand til at fjerne det fra Skoven, når der var store mængder nedbør.

Samtidig blev der lavet flere rørforbindelser mellem grøfterne på begge sider af Skelvejen, så begge grøfter var med til at fjerne vandmængderne. Grøfterne på begge sider af Skelvejen, var derfor en integreret del af systemet til af fjerne vand fra Skoven og området omkring Frydenlunds  forenings område.

På spørgsmål om kendskab til, at Naturstyrelsen længere oppe i skoven havde mulighed for at lede nogle af de store mængder overfladevand andre steder hen, fortalte Leif Jørgensen, at de vistnok kunne lede noget af vandet længere sydpå og ud i en sø et sted, men, han var ikke helt klar over detaljerne i dette.

Bestyrelsen spurgte direkte kommunens repræsentanter, om de havde adgang til dokumenter og kort, fra 1984, hvor Blaabjerg Kommune foretog de her gravninger af nye grøfter, – da det måske kunne være en fordel, om også vi kunne få adgang til de dokumenter og kort, – så vi derved kunne snakke om de samme ting.

Svaret vi fik var, – at de ikke mente, at der fandtes noget på tryk i arkiverne om de her ting.

Mødet blev derefter drejet mere ind på grøften nord for Skelvejen, ind mod vort foreningsområde, idet Varde Kommune netop havde renset grøften op.

Set i forhold til tidligere oprensning for nogle år siden (2009/2010), – havde kommunen denne gang ændret faldet i grøften, så den øverste 3.del af grøften havde fald i vestlig retning hen imod brønden tæt på Pugeldal, medens resten af grøften ned mod Houstrupvej, havde fald i østlig retning.

Forklaringen på, at den øverste 3.del af grøften var renset op med fald mod vest, skulle ses i, at strækningen på hele grøftens længde ville betyde, at der skulle graves meget dybt, for at få alt vandet afvandet og bortledt, såfremt det skulle løbe i østlig retning.

Da vi havde konstateret, at der ikke sås at være indløb i brønden ved hjørnet af Pugeldal, udtalte Leif Jørgensen, at grøften måske skulle graves lidt dybere ind mod brønden, – eller, såfremt der ikke fandtes indløb med rist i denne brønd, ville man hugge et nyt hul i brønden og isætte en rist der, for at sikre, at der ikke løb urenheder ind i rørsystemet.

Vi gjorde kommunens repræsentanter opmærksom på, at de 2 brønde længere nede i grøften, set i østlig retning, begge havde været forsynet med riste i siderne på brøndene, hvor vandet fra grøften kunne løbe ind i brøndene.

Disse riste var – formentlig – i tidlig forår, blev hugget ud af brøndene, og derefter fjernet. Da vi kunne konstatere, at grøften og dermed brøndene, var Varde Kommunes, anmodede vi på mødet om, at Varde Kommune således måtte isætte nye riste for at sikre, at vort rørsystem ikke blev tilstoppet af større urenheder, som ville blive ledt ind i systemet, såfremt der ikke var riste i brøndene.

Der var herefter en dialog om, hvorvidt det var Varde Kommunes opgave, – og da vi stod fast, accepterede Varde Kommune efterfølgende, at de ville få nogle nye riste isat, eller sat ned foran de i forvejen udhuggede huller i brøndene.

Leif Jørgensen spurgte herefter, hvem der så havde vedligehold og oprensning på de her indløb i brøndene, og vi svarede, – og fastholdt, at det var Varde Kommune, som havde både vedligehold og rensning af grøfternes indløb i brøndene.

Leif Jørgensen tog derefter en kort snak med Fagchef Ellen Margrethe Hansen, om en ændring i den økonomiske side af sagen, set i henhold til hans afdeling i Kommunen, – hvilket vi ikke så nogen grund til at kommentere eller deltage i.

Grøften syd for og langs med Skelvejen, blev ikke på dette møde kommenteret så meget, idet Naturstyrelsen i dagene op til vort møde havde fældet et 40 – 50 meter bredt bælte  af træerne på dette område, og en del at de fældede træer var trukket ud til Skelvejen, og lå således tværs over den sydlige grøft, så det reelt var umuligt at se grøften.

Vi kommenterede lidt på dette, idet vi under tidligere møder om oprensning af den sydlige grøft, var blevet gjort opmærksom på, at den sydlige grøft ikke blot kunne renses op, uden at der skulle søges en dispensation, fordi området i og omkring grøften ifølge kortmateriale over Naturbeskyt-telseslovens § 3 beskyttede områder, viste, at netop det område der nu var blevet fældet, var § 3 naturbeskyttet område.

Dette affødte ikke umiddelbart nogen kommentarer fra kommunens repræsentanter, udover nogle smil??. Varde Kommune ville kontakte Naturstyrelsen med henblik på at få træerne fjernet.

Drænrørene i vort dræn- og grundvandssænkningssystem:

Vi flyttede herefter mødet til Pugeldal 22. Det var meget varmt med stærk sol, og da vi til denne del af mødet skulle kigge på kortmateriale, var det hensigtsmæssigt at have et borde at folde kortet ud på, – og lidt koldt at drikke var heller ikke af vejen.

I tiden fra 2012 og frem til i dag, har rørsystemet i vort grundvandssænkningssystem ofte været diskuteret med bl.a. Varde Kommune. I disse samtaler har Varde Kommune hidtil sagt til os, at de ikke troede på, at vore rørledninger kunne tåle en spuling, og, at det blot ville betyde mere sand i rørene og risiko for at rørene ville gå i stykker.

Vi har her for kort tid siden skriftligt fremsat anmodning til kommunen om, at få nogle delstrækninger af sidestrengene i vort rørsystem gennemspulet, for at se, om en gennemspuling kunne genoprette en eller anden grad dræneffekt og af sænkning af grundvandet i vort område.

Ved at sende kloakfoto gennem hovedledningen i år 2012 – 2013, konstaterede vi, at dele af denne ledning var meget lukket af okker, således at der over flere strækninger kun var et gennemløb med en diameter på 15 cm, – i rør, som ellers havde indvendig diameter på helt op til 30 – 35 cm.

Det var derfor nærliggende at tro, at også sideledningerne, som er lavet af 15 cm rør, kunne være lukket af okker, som ødelagde en drænende effekt på rørene.

Samtidig er bestyrelsen vidende om, at i Grundejerforeningen Guldvangen har Varde Kommune netop udført en sådan spuling af delstrækninger af sådanne ledninger, og, at man der har spulet sand, men også en del okker ud af rørene. Tidligere spuling af en mindre rørstrækning i Guldvang-en har vist, at grundvandet på få dage faldt en hel del.

Foreholdt de her nævnte ting, accepterede Varde Kommune, at man ville iværksætte indvendig fotografering af en de ønskede delstrækninger i vort område, og ud fra disse fotos, ville man vurdere om en spuling dels var nødvendig, men også, om spuling ansås for mulig at gennemføre.

Samtidig ville Varde Kommune nedsætte dataloggere i vor system, dels i en af brøndene i systemet, og dels i jorden ved siden af en brønd, for derved at kunne aflæse grundvandshøjden i vort område, og samtidig at kunne aflæse i brøndene, om der ved en spuling efterfølgende kom vand gennem brøndene.

En datalogger aflæser døgnet rundt de bevægelser der er i vandet, såvel grundvand som vand i brøndene.

Det kan her bemærkes, at ifølge kortmaterialet over rørene i vort område, er det anført, at nogle drænrør er 15 cm ler rør, – medens andre er 15 cm betonrør. Det er derfor endnu lidt uvist, om de strækninger der er med ler rør, kan spules.

De strækninger der for nuværende er aftalt med kommunen om spuling, er strækningen fra Pugeldal numrene 40, 42, 44, og 46, og videre til Sandtag numrene 51, 49 og 47, og fra brønden på Sandtag nr. 47 og til Hovedledningen, som ligger i vejearealet på henholdsvis Pugeldal og Sandtag.

Der er brønde på Pugeldal 40, og i skellet mellem Pugeldal 44 og 46, samt på Sandtag nr. 47.

Endvidere vil der blive spulet på rørstrækningerne som ligger under grundene Pugeldal nr. 1, 3, 5 og nr. 7, samt strengen, som går under Pugeldal fra brønden på hjørnet ved Skelvejen, og hen i Hovedledningen.

Der er ligeledes her brønde på nogle af disse grunde, – grund Pugeldal nr. 5 og Pugeldal nr. 7. Øvrige brønde findes for denne strækning i vejarealet på Pugeldal.

Hovedaktiviteten i såvel kloakfotografering som nedsætning af dataloggere og spuling, vil givetvis foregå i og omkring disse brønde.

Vi vil derfor gerne anmode disse grundejere om at vise forståelse for, at der kortvarigt vil færdes folk på og ved deres grunde, som udelukkende er der for at arbejde for grundejerforeningen, og for vores alles bedste, – med det mål, at få drænsystemet til at virke igen.

Når disse grunde og rørstrækninger er blevet udvalgt til at forsøge en spuling af drænrørene, skal det ses med baggrund i, at det er på nogle af disse grunde, der gennem nu flere år har stået blank vand på grundene i bl.a. vintermånederne.

/  Erling Kolding-Jacobsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *