Bestyrelsen har siden sidste års Generalforsamling afholdt 4 bestyrelsesmøder, incl. mødet her i dag før generalforsamlingen. 5 møder med Varde Kommune, hvor det mest har drejet sig om grøfter og om vandproblemer, 2 fællesmøder i Grundejerforeningerne, og 4 møder med Guldvangen, incl. advokat, omkring “Grøftesagen”, om hvorvidt Varde Kommune har vedligeholdelsespligt på grøfterne i vore grundejerforeningsområder.
Det er tungt, har været tungt, om meget tidskrævende, – og det kan også være på sin plads her, at konstatere, at der også er en del udgifter forbundet med alle de møder. Udover advokatudgifter til “Grøftesagen”, – er der også en hel del kørselsudgifter, – så der også udgifter forbundet med det her.
Grundvandsstand og overfladevand:
Overordnet set, har det vandstandsmæssigt været et “roligt” år, da der kun en enkelt gang har været oversvømmelse fra Naturstyrelsens grøft i skoven vest for vort område.
Det løb dog ikke ind på vort område, men mere på Ridestien, og via den ind på Guldvangens område.
Grøftesagen:
Umiddelbart efter sidste års generalforsamling, blev vi kaldt til møde med Varde Kommune, hvor de gerne ville orientere os omkring sagen, som havde været behandlet i Natur- og Miljøklagenævnet.
Natur- og Miljøklagenævnet havde sendt sagen retur til Varde Kommune med en “løftet pegefinger”, idet Varde Kommune fik at vide, at de ikke havde undersøgt sagen grundigt nok, og, at de som Kommune var forpligtet til at fremskaffe dokumenter og beviser, som kunne bruges, så sagen her om grøfterne, “kunne afgøres på et juridisk korrekt grundlag”. Og at vi som grundejere måske rent faktisk kunne have ret i vore antagelser og påstande i sagen.
Varde Kommune havde derfor forsøgt at indhente materiale fra Orbicon, som er et datterselskab under Hedeselskabet. Orbicon ligger inde med en masse kort og optegnelser omkring de tiltag, som blev foretaget i starten af 1970´erne, da Blåbjerg Kommune udstykkede og byggemodnede områderne, som i dag er vore sommerhusgrunde.
Varde Kommune mente så ikke, at de fandt noget af betydning eller værdi, så de fastholdt, at de ikke havde nogen forpligtelse til at vedligeholde vore grøfter.
Vi gik derfra og meddelte Kommunen, at det kunne vi ikke acceptere, og sendte dem efterfølgende nogle A 4 sider, hvor vi anbefalede dem at søge efter helt specifikke ting i Orbicons arkiver, og efter nogle måneders søgen, kom der en helt utrolig masse data, kort og materialer, – sammen med endnu en skrivelse til såvel os, som til Natur- og Miljøklagenævnet, – at de forsat ikke mente at kunne finde belæg for de havde en forpligtelse over for grøfterne i vore områder.
Ved gennemgang af disse materialer, fandt vi en sag, F-667, dateret i Varde den 11. april 1972, udfærdiget af Det Danske Hedeselskab, Mose- og Engafdelingen Distrikt IV, Kontoret i Varde. Denne sag beskrev i dette bilag selve afvandingen i områderne hvor i dag Frydenlund og Guldvangens områder ligger, og der var tilknyttet nogle kort, herunder et Matrikelkort, hvorpå alle de grøfter, der i starten af 1970´erne fandtes som åbne grøfter i vore områder, var tegnet ind.
Og, det er disse grøfter, som findes den dag i dag i vore områder, – bortset fra, at enkelte af dem er rørlagt, eller strækninger af dem er rørlagt, og en del af grøften mellem Guldvangens og vort område er brugt til at lægge el, vand og vakuumledning ned i.
Alle disse grøfter er grøfter, som var i området før områderne blev udstykkede, og grøfterne var der, for at fjerne vand fra området, som dengang var landbrugsområde, og for landmændene i det hele tage kunne færdes i området.
De store arealer vest for vore områder, er på ca. 430 Ha, som vi afvander og fjerne vand fra via disse åbne grøfter, og nu efter udstykningen i begyndelsen af 1970´erne, også via rørledninger. D.v.s., at det er ikke kun vand – overfladevand eller vand til nedsivning, – som vi skal fjerne fra vore områder, Nej, – det er fortsat også overfladevand vand fra 430 Ha. land.
Og, med de stadig stigende nedbørsmængder, bliver problemet ikke mindre, tværtimod, – og har Varde Kommune en forpligtelse i af deltage i det, – så skal de også holdes fast på det. Det kan der ikke være nogen tvivl om.
Varde Kommune har gennem årene adskillige gange sagt, at der kunne være tvivl om, om disse grøfter i det hele taget eksisterede på den tid, hvor projektet blev lavet, – men de mener vi så nu at have bevist og dokumenteret med kortmateriale, – og Landvæsenskommissionskendelser.
Blåbjerg Kommune holdt dengang det blev projekteret, nogle møder med de daværende lodsejere, og under disse møder, havde Kommunen lovet lodsejerne, at Kommunen ville overtage de åbne vandløb i området, som var under projektet, gøre disse vandløb offentlige, og til offentligt vedligehold.
De gik endda så vidt, at de indkaldte Landvæsenskommissionen til et ekstra møde, hvor de fremlagde de her ting for Kommissionen, og det kom der den her nævnte kendelse ud af:
( Afskrift )
Tillægskendelse afsagt den 23. august 1974 til kendelse af 13. maj 1974 i sag nr. 10/72 vedrørende ”Vandspejlssænkning for sommerhusområd-er i Houstrup – Lønne, Blåbjerg Kommune.”
I ovennævnte kendelse er på side 5 nederst, og side 6 anført:
“Vedligeholdelsen af de åbne vandløb og alle rørledninger under projektet vil blive foretaget af kommunen, idet alle vandløb og ledninger er foreslået optaget som kommunevandløb. Det bemærkes i denne forbindelse, at vedligeholdelsen kun omfatter oprensning af sand i brøndene.
Såfremt ledningerne sander til og skal gennemspules, samt alle reparationer i øvrigt, regnes som reparationer af anlægget, og udgifterne herved afholdes forskudsvis af kommunen og opkræves hos lodsejerne efter partsfordelingen for gundvandssænkning for sivedræn”.
Efter kendelsens afsigelse har Blåbjerg kommune gjort landvæsenskommissionen opmærksom på, at kommunen ved projektets forelæggelse for lodsejerne og ved sagens forudgående behandling i byrådet havde påregnet, at den normale rensning af rørledningerne også var en del af vedligeholdelsen, og som sådan betales af kommunen, jfr. vandløbslovens § 36.5.
Kommunen har derfor overfor landvæsenskommissionen stillet forslag om, at de ovenfor citerede afsnit af kendelsen ændres således:
“Vedligeholdelsen af de åbne vandløb og alle rørledninger under projektet vil blive foretaget af kommunen, idet alle vandløb og ledninger er foreslået optaget som kommunevandløb. Vedligeholdelsen foretages som anført i vandløbsloven idet dog bemærkes, at for rørledningerne gælder særlige nedenstående bestemmelser”:
“Vedligeholdelsen af rørledningerne omfatter rørledningernes almindelige ren- og vedligeholdelse således at forstå, at kommunen, hvis det er nødvendigt, foretager én årlig rensning og afholder udgiften herved. Såfremt yderligere rensning af rørledningerne er nødvendig, foretages denne også af kommunen, og udgifterne herved afholdes forskudsvis af kommunen og opkræves hos lodsejerne som særbidrag efter partsfordelingen for grundvandssænkning og sivedræn.
I tilfælde af en hel eller delvis omlægning af ledningerne henvises til vandløbslovens bestemmelser herom ( § 36.5 ).”
Forslaget har været drøftet i landvæsenskommissionen.
I betragtning af at lodsejernes forpligtelser nu bliver anderledes end forudsat ved sagens forelæg-gelse, og at lodsejernes stilling i forhold til kendelsen af 13. maj 1974 bliver væsentlig bedre, skønner kommissionen at den foreslåede ændring kan foretages ved afsigelse af tillægskendelse uden forudgående lodsejermøde.
Landvæsenskommisionen kan efter det således foregående godkende den af Blåbjerg kommune foreslåede ændring af kendelsen af 13. maj 1974.
T h i b e s t e m m e s :
Den af landvæsenskommissionen den 13. maj 1974 afsagte kendelse vedrørende foran nævnte sag vil være at ændre som ovenfor anført.
Alfred Jeppesen Aage Buchreitz
Terkel Svendsen
Udskriftens rigtighed bekræftes. Landvæsenskommissionen for Ribe Amtskommune, Esbjerg den 26. AUG 1974
Ydermere er denne kendelse lagt ind i “Regulativ for offentlige vandløb”, – og ifølge dette Regulativ, er Kommunen jfr. kendelsens ordlyd, pålagt en “særydelse” omkring vore “åbne vandløb”.
Vi er i Guldvangen og her i Frydenlund, ikke i tvivl om, at Kommunen dermed har en forpligtelse til at vedligeholde og oprense såvel vore åbne grøfter, som vore rørledninger, – og, vi er endda så sikre, at såfremt Kommunen ikke giver sig og accepterer denne vedligeholdelsespligt, – så bør vi nok tage en reel retssag på dem.
Fremadrettet kan det blive en større økonomisk belastning for os som grundejere, såfremt vi selv skal løse problemerne med vand.
Øvrige grøfter:
Grøften langs med Ridestien, er som det kan ses, blevet renset op. Naturstyrelsen har som bredejer / lodsejer mod vest, fjernet alt bevoksning, og Frydenlund har betalt en entreprenør for at rense grøften op, – ligesom der i slutningen af 2014, blev etableret forbindelse med brønden på Ridestien og over i denne grøft, så når vandet står højt i brønden, og vort hoved rørsystem ikke helt kan følge med til af aftage vandet, så løber en del overskudsvandet over i Ridestigrøften.
Samtidig har vi formået Naturstyrelsen til at føre yderligere et rør med en større rørdimension direkte fra grøften i skoven og over i Ridestigrøften, for på den måde at lede en større mængde vand uden om brønd og vort hoved system, så dette ikke belastes med så store mængder vand, at det flyder over oppe på Ridestien, og dermed kan løbe ind på vore grunde.
Det er sandsynligt, at det her sidst nævnte rør måske skal erstattes af et rør med en lidt større diameter, så der kan føres endnu større mængder vand over i Ridestigrøften, – og dermed helt uden om vort rørsystem.
Ridestigrøften er i øvrigt en af de grøfter, som fandtes på det gamle, – tidligere nævnte Matrikelkort, Og denne grøft kan derfor måske blive en kommende Kommune vedligeholdt grøft.
Men, såfremt de her nævnte tiltag skal have nogen værdi, så skal vandet kunne komme væk, og her kommer grøfterne langs med Skelvejen ind som nødvendige for at fjerne dette vand, – grøften syd for Skelvejen, og nord for Skelvejen, – ind mod vort foreningsområde.
Skelvejsgrøfterne:
Der har nu været holdt et utal af møder omkring disse grøfter, og selvom jeg i år 2009 fik en mail fra Varde Kommune om, at Skelvejen var en offentlig vej, til offentlig vedligehold, og, at grøfterne dermed også var til offentlig vedligehold, så har der alligevel været adskillige medarbejdere fra Varde Kommune til møde derude, og stort set samtlige medarbejdere har fastholdt, at disse grøfter ikke var til offentlig vedligehold, men, at det enten var grundejerforeningen, eller Naturstyrelsen, som havde vedligeholdet på grøfterne.
Det har vi så langt om længe fået afklaret nu, så Kommunen nu har erkendt, at grøfterne var til offentlig vedligehold, – for dog efterfølgende at vende tilbage og meddele, at den offentlige del kun gik fra Houstrupvej og til der, hvor Pugeldal begynder.
Det har vi dog så nok alligevel fået dem til ændre mening om, her på det sidste, – og al snak om, at grøften syd for Skelvejen var fredet i henhold til Naturfredningsloven, er helt forstummet.
Det sidste nye i sagen er så, at fra Christian Møller, formanden for Guldvangen Grundejerforening, har vi fået en kopi af en side fra et nummer af Guldvangsposten fra 1984, fremgår det, at den daværende Kommune, Blåbjerg Kommune, ville grave en ny grøft syd for Skelvejen, til at aftage de store mængder vand fra Skoven.
Det anser jeg for at være en rigtig god oplysning, fordi det sætter hele diskussionen om vedligehold af bl.a. denne grøft i et helt andet og nyt lys.
Der er givetvis nogle ting omkring både Ridestigrøften og grøften syd for Skelvejen, og vedligehold af disse 2 grøfter, som skal revurderes.
Når disse grøfter er så vigtige, så skal det ses i sammenhæng med Ridestigrøften. Vi har fået Naturstyrelsen til at acceptere, at de skulle lægge et ekstra rør fra Naturstyrelsens grøft og direkte over i Ridestigrøften, så en større mængde vand ledes direkte over i denne grøft, for derved at aflaste rørledningen (eller hovedledningen ned gennem vort område) for de store vandmængder der kommer fra Naturstyrelsens areal vest for vort område.
Skal det have nogen værdi at få store mængder vand gennem Ridestien, skal disse vandmængder jo også videre væk fra Ridestigrøften, og sammen med Ridestigrøften og grøfterne langs med Skelvejen, kan der rent faktisk ledes meget store vandmængder den vej ned i Hejbøl Bæk, og dermed undgå at grøften i skoven løber over, og vandet løber ind på vore grunde.
Vi skal måske have en endnu større rørdimension lagt ned under Ridestien fra grøften i skoven, for at være helt sikre på, at det kommer til at virke bedst muligt.
Fællesgrøften ind mod Guldvangen:
Fra Sandtag 51 og ned til Transformeren på Sandtag, er der blevet nedgravet en drænslange, som aftager vand fra grøften langs med stien mellem Sandtag og Pugeldal, ligesom drænslangen fjerner vandet på omliggende arealer langs med Sandtag.
Det ser ud til at have en positiv effekt, – der er dog endnu nogle lidt løse ender, som der skal en klaring på, så det åbne stykke grøft ned mod Houstrupvej, kan tømmes helt.
Det “gamle drænsystem”:
Varde Kommune har gennem de sidste ca. 4 år fastholdt, at vort drænsystem, etableret i begyndelsen af 1970´erne, var nedslidt, og selve drænledningerne rundt i området, var fyldt med sand og okker i rørsamlingerne, så de ikke længere har nogen drænende effekt.
Samtidig kunne man ikke spule dem mere, idet risikoen for at åbne op i samlingerne, så der blot løb endnu mere sand ind i rørene, var for stor ved en højtryksspuling.
Guldvangen Grundejerforening har nu gennem det sidste godt og vel et år, arbejdet med at lave pejlebrønde og har taget boreprøver flere steder i deres områder, alt sammen for at følge vandstanden i deres område, hen over året, og i perioder med megen regn.
Guldvangen har samtidig fået Varde Kommune til at sende kloakfotoudstyr ind gennem de drænledninger, som ligger i deres område, og har herved konstateret, at der sad meget okker i disse drænrør.
De har samtidig fået Kommunen med på, at få et entreprenørfirma til at spule nogle strækninger af disse drænrør, for at få okker og sand spulet ud. Firmaet har noget specialudstyr, og bruger en speciel spulemåde, som ikke ødelægger drænrør eller samlinger, og det har givet så gode resultater, at man har kunne konstatere, at spulingen har medført, at drænrørene igen fik en drænende effekt, så en del af grundvandet blev drænet bort og forsvandt, og dermed kom grundvandet til at stå lavere. Varde Kommune har altså dermed ikke ret i, at vore drænsystemer ikke længere kan bruges!
Det må derfor været et mål i det kommende år, at vi også får sat gang i en spuling af vore drænrør.
Drejebog:
På Dialogmødet i år 2015, fortalte Varde Kommune os, at Kommunen ville igangsætte et projekt, hvor man med udgangspunkt i Blåvand Grundejerforening, vil lave en drejebog for, hvordan vi som grundejerforeninger skulle gribe problemstillingerne an, med de store vandproblemer i vore områder.
Det er så i dag blevet til, at et entreprenørfirma eller lignende, har overtaget den rolle, og, at de nu i dag så er grundejerforeningerne, som skal entrere med dette firma, – og at det dermed også er de enkelte grundejerforeninger, som selv skal betale de omkostninger det medfører.
Kommunens medarbejdere, – på Direktør plan, – har meddelt os, at Varde Kommune ikke betaler til de her problemer med vand, – det må grundejerne selv betale.
Dialogmødet:
Det årlige Dialogmøde med Varde Kommune, har netop været afholdt her den 21. april, og der var en rimelig stor tilslutning til mødet, og der blev gennemgået en hel del af vore spørgsmål til Kommunen omkring alle vore vandproblemer, om bl.a. løsningsmodeller til et sagsforløb mellem 2 lodsejere, eksempelvis grundejerforening og Naturstyrelsen, eller grundejerforening og Varde Kommune selv.
En løsningsmodel til, hvordan en uenighed bliver løst, såfremt Varde Kommune skal ud som en myndighed, – Vandløbsmyndighed, – hvilket hverv Varde Kommune også skal påtage sig, hvis man ikke kan blive enige.
Og ellers var der en hel del orienteringer om de mange tiltag, som Kommunen har i flere af det man vel kan kalde Kystbyerne og de foreninger, som ligger ud mod kysten.
Der blev orienteret om diverse affaldsløsninger, herunder flexafhentning af affald, affaldssortering med mere.
Beredskabstjenesten:
Der findes jo en Beredskabstjeneste med afdelinger i bl.a. Herning og Haderslev, som har en del pumpemateriel, som man som grundejer eller grundejerforening, kan trække på, hvis der sker en større oversvømmelse af grunde, og den lokale Beredskabstjeneste har også pumpemateriel, som kan kaldes ud.
Umiddelbart kommer man ikke til at betale for denne hjælp, medmindre man bruger dem igen og igen, uden selv at forsøge at løse problemstillingen med oversvømmelser.
Det er fint ord, og dækker over, at såfremt en grundejer i dag vil dræne på sin grund, skal han gå Kommunens hjemmeside, og der hente blanketter som skal bruges til at ansøge om tilladelse til at dræne på sin grund, men også søge tilladelse til at må bruge “benytte” det eksisterende drænsystem i området, eksempelvis her i vort område, det eksisterende drænsystem.
Disse blanketter skal så sendes til Grundejerforeningen til underskrift og tilladelse, og derefter til de relevante myndigheder i Kommune for videre behandling.
Medbenyttertilladelse kan hentes ved at klikke her: Medbenyttertilladelse
Byggesager:
Der har ingen byggesager været til behandling i året der er gået.
Der har været en del anmodninger om at få fiber til TV og eller Bredbånd lagt ind. Det er oftest SE som ringer omkring dette, på vegne af grundejeren, og SE bliver så pålagt at retablere efter sig.
WI-FI:
WI-FI er et luftbåret system, hvor man kan få både TV og Bredbånd ned, trådløst, – men, det kræver en større mast. Det er accepteret, at en sådan 48 meter høj gittermast kan stilles op på området hvor den tidligere genbrugsplads på Houstrupvej tidligere lå.
Det er undersøgt, at man så vil kunne forsyne vore områder med luftbåren bredbånd med mere.
Det er Stenberg i Nr. Nebel, som står bag det her, og for at der kan været økonomi i at sætte en sådan mast op, har Stenberg anmodet de enkelte foreninger om at spørge til i vores medlemsskare, om nogen, og evt. hvor mange, som vil tilmelde sig og bruge en sådan løsning.
Som vi ser det, så kan der med en gittermast måske være en større gevinst end lige Bredbånd, nemlig det, at på sådan en 48 meter høj gittermast, kan man måske få de større Teleselskaber til at sætte sender og modtagere op til mobiltelefonnettet, og dermed få en væsentlig bedre dækning i vore områder.
Fældning af træer på grunden:
Der er i dag en del grundejere, som hyrer Træfældningsfirmaer / Skovfirmaer, til at fælde mange af de efterhånden gamle, høje og ustabile fyrretræer, på deres grund.
Det bliver derfor gjort med store maskiner, som nogle steder kører vore veje op, så der bliver store huller og spor i vejen.
Bestyrelsen vil gerne anmode vor grundejere om, at de i aftalen med disse træfældningsfirmaer indgår aftaler, som indeholder, at firmaet skal retablere de opkørte veje tilbage i den stand vejene var, inden maskinerne kører dem op.
I forbindelse med fældning af træer på de enkelte grunde, vil Bestyrelsen gerne minde grundejerne om, at vi på vore grunde har deklarationer, som pålægger den enkelte grundejer om, at genplante på grunden. Man skal genplante i samme omfang, som de plantebælter, som alle grundene blev i forbindelse med udstykning og projektering af bygge- og plantefelt eller plantebælte.
Grenaffald:
I efteråret 2016, vil Varde Kommune tilbyde afhentning af grenaffald. Enten fra centrale, godkendte grenpladser, – eller ved de enkelte grundejere. Grenaffaldet skal så lægges ud til vej efter mere specifikke bestemmelser, så vil Kommunen komme og afhente og flise grenaffaldet. Det ligger helt fast, at der kun, og kun – være grenaffald. Ikke andet, bl.a. må der ikke være eksempelvis hybenroser og lignende i affaldet, – eller haveaffald for den sags skyld.
Den enkelte grundejer skal selv tilmelde sig, hvis man har noget man vil have afhentet, og lige p.t. hedder det, at det kommer til at koste kr. 197,50 for en afhentning på grundejerens adresse.
Også her må Bestyrelsen endnu en gang erindre om, at den Kommunale Beredskabsafdeling har lavet Kommunalt forbud om at lægge grenaffald i hegn og skel. Det er ulovligt, og man kan få et pålæg om, at få det fjernet, eller Kommunen fjerner det for grundejerens regning.
Træskure, anneks eller carporte:
Man skal huske, at der skal byggetilladelse til alle byggerier, også småhuse som carporte, anneks eller brændeskure.
Vore deklarationer overtrumfer småhusreglementet, som gælder for opførelse af små bygninger.
Arbejdsdag:
Der stilles fra Bestyrelsen forslag til at lave en årlige arbejdsdag, hvor man gennemgår fællesarealerne, og måske laver klipning af grene langs vejene, med flisning på stedet. Der er steder, hvor det igen trænger til dette, og den tilbageværende mulighed vil være, – såfremt vi ikke gør det til en fælles sag, – at vi skal betale en entreprenør for det. Derfor spørger Bestyrelsen nu, hvad medlemmerne mener om dette, – en fælles arbejdsdag.
Strandresningen:
Den årlige strandrensning er i år den 7. maj kl. 10.00 ved P-pladsen Houstrup Strand.
Og ellers skal jeg nok til at afslutte beretningen for denne gang.
Jeg vil gerne sige Tak til min bestyrelse, for et godt og frugtbart samarbejde gennem året der er gået.
Vi har jo i sagens natur tilbragt en hel del timer sammen, og har dermed også gennem frugtbart samarbejde fået udrettet en del ting.
En speciel Tak til Carsten Mølleskov Pedersen, for hans tid her i Bestyrelsen, og for den indsats Carsten har ydet her. Vi er jo i dag alle mere eller mindre travle mennesker, og det kan til tider være lidt svært også at blive ved med at finde tid til bestyrelsesarbejde, når man efter en lang arbejdsdag skal afsted til møder.
Tak til dig Carsten.
Skal vi Carsten en hånd med et stort Tak.
Og, så siger jeg Tak, fordi i – tror jeg, – med tålmodighed her lyttet så længe til mig, og jeg overlader hermed beretningen til medlemmerne.
På vegne af Bestyrelsen
Erling Kolding-Jacobsen, Bestyrelsesformand