Referat fra bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Frydenlund
søndag den 21. november 2021 kl. 10:00 hos Anna Grethe Juelsen, Pugeldal 11.
Deltagere:
Torben Bøgeskov, Anna Grethe Juelsen, Henry Schultz, Marianne Täkker og Jørgen Hansen (ref.)
- Godkendelse af dagsordenen:
Dagsordenen godkendt.
2. Opfølgning og godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde den 19.08.2021:
Referatet godkendt.
Der arbejdes på, at få NEM-id til foreningens kasserer, så der er back-up. NEM-id der er udstedt af banken kan ikke bruges.
- Siden Sidst: Fællesmøde med de øvrige nordlige grundejerforeninger, ridning i plantagen, vindmøller ved Sdr. Bork, påbegyndelse af Naturstyrelsens projekter i Nyminde Plantage
a) Referat fra fællesmødet med de øvrige nordlige grundejerforeninger er rundsendt til bestyrelsen.
b) Der skal til februar udpeges en ny repræsentant for de 6 grundejerforeninger til Fællesudvalget for sommerhusgrundejerforeninger i Varde Kommunen (FSVK).
c) Torben deltager i Naturstyrelsens Brugerråd den 7. december i stedet for Lars Bech, der hidtil har repræsenteret de 6 nordlige grundejerforeninger.
d) Det forventes ikke, at vindmølleprojektet i Sdr. Bork får nogen betydning for vores område. I forbindelse med projektet er der mulighed for at få tildelt støttemidler til lokale projekter. Bestyrelsen vil være opmærksom på, om vi har muligheder for eventuel tildeling af midlerne.
e) Naturstyrelsens projekter i Nyminde- og Blåbjerg Plantage er startet. Søen ved Hundevejen i Nyminde Plantage forventes først etableret i foråret 2022.
f) Ridning, mountainbike kørsel m.v. gør passagerne ved bommene i plantagerne i de våde perioder lidt vanskelige. Men der skal jo være plads til os alle og Naturstyrelsen forsøger sig med at nedfræse flis i sandet, så passagerne skulle blive mere fremkommelige.
- Opgavefordelingen i bestyrelsen
Opgavefordelingen blev aftalt og Marianne sender den aftalte fordeling til bestyrelsen.
- Foreningens hjemmeside: varetagelse af webmasterfunktionen, retningslinjer for webmaster samt politik for publicering af links til eksterne parter
Jørgen tager opgaven i første omgang. De tidligere vedtagne retningslinjer forsætter, dog med den ændring, at hastesager kan godkendes af Torben eller Henry.
Politik for publicering af links på hjemmesiden afklares på et senere bestyrelsesmøde. - Byggesag status
a) Byggesagen på Sandtag 49 behandles stadig hos kommune.
b) Vendepladsen ved Sandtag 49/51 skal reetableres, så den ligger inden for det oprindelige område. På nuværende tidspunkt er en del af vendepladsen kommet forlangt ind grunden Sandtag 49. Når skelafgrænsningen er afklaret sættes arbejdet i gang. Torben er tovholder på sagen.
Vendepladsen ved Pugeldal 44/46 skal ligeledes reetableres, da den også har rykket sig.
c) Bestyrelsen opfordrer til, at man tjekker områdets deklarationer inden der opføres bygninger, skure, shelteres m.v. uanset størrelse. Dette gælder også selv om man har fået tilladelse fra Varde Kommune. Ofte er tilladelsen fra kommunen med forbehold for lokale deklarationer.
Deklarationerne kan findes på foreningens hjemmeside.
- Status og evaluering af de gennemførte arbejder på foreningens grøfter samt drøftelse af eventuelle nye tiltag
Bestyrelsen var på besigtigelsestur i området og er tilfredse med det udførte arbejde. De løsninger, der er lavet forventes at virke efter hensigten. I løbet af efteråret er der ikke konstateret vandproblemer. - Regler for dræning af egen grund og tilslutning af dræn til offentlige grøfter eller grundvandssænkningssystem samt orientering om et par aktuelle ”drænsager”
Det kræver tilladelse til at dræne fra egen grund til offentlige grøfter og grundvandssænkningssystemet. Man kan dræne fra egen grund til grøfter, der løber på egen matrikel eller som løber i skel langs egen matrikel.
Man må ikke dræne fra egen grund til grøften langs nordsiden af Skelvejen, da de brønde, der står i den, er en del af grundvandsænkningssystemet.
Bestyrelsen er i færd med at undersøge, hvordan det forholder sig med grøften, der ligger op mod Guldvangen.
Der er gennemført dræning på ejendommene Sandtag 33 og 35 efter godkendelse fra kommunen og grundejerforeningen. Dog er der ikke tilsluttet dræn direkte til tagafløb. - Eventuel udstykning af det lille fællesareal
Det er fortsat bestyrelsens opfattelse, at arealet ikke skal frastykkes, da der endnu ikke er fuld afklaring omkring, hvordan foreningen har fået arealet og på hvilke betingelser.
Samtidig anses arealet for en god reserve at have liggende. Arealet kunne eventuelt bruges som regnvandsbassin, hvis der bliver behov for det.
- Status for foreningens økonomi
Foreningens økonomi ser fortsat fornuftig ud selv om der har været ekstra udgifter i 2021. Blandt andet i forbindelse med gravning og vedligeholdelse af grøfter. Det største arbejde har været grøfterne omkring fællesarealet og grøften op mod Guldvangen. Grøften op mod Guldvangen er lavet i samarbejde med Grundejerforeningen Guldvangen og udgifterne delt mellem de to foreninger.
Som oplyst på Generalforsamlingen er der anvendt omkring 105.000 kr, af vandfonden i 2021 i forbindelse med disse arbejder. - Bestyrelsens interne mailkommunikation i fremtiden
Bestyrelsen fortsætter med at anvende Gmail til den interne kommunikation - Fastlæggelse af næste møde
Næste møde afholdes den 5.3.2022 hos Henry Schultz, Sandtag 33
Eventuelt
Vejene på Sandtag og Pugeldal trænger til opfyldning og slæbning, da der er mange dybe huller. Henry tager kontakt til Stærmose, for at få sat arbejdet i gang,
Han tager også kontakt til Varde Kommune for at få udbedret skader på Skelvejen, der også er i en dårlig forfatning.
Områdets stier, bomme m.v. besigtiges igen på næste bestyrelsesmøde, så det kan laves en plan for udbedring.