Referat fra generalforsamling, afholdt den 28. april 2018, på Danhostel Vesterhavsvej 150, 6830 Nørre Nebel.
Følgende 22 sommerhuse var repræsenteret:
Pugeldal: 4, 9, 10, 22, 38, 44, 46.
Sandtag: 2, 3, 4, 5, 7, 8, 11, 12, 16, 27, 34, 36, 37, 38, 45.
Formanden bød velkommen og forestod:
1. Valg af dirigent.
Chr. Møller blev valgt
Dirigenten overtog herefter afviklingen af generalforsamlingen, og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og hermed beslutningsdygtig. Ingen af de fremmødte gjorde indsigelse imod dette.
Som stemmetællere blev valgt Frede Holm og Bent Kroman.
Referent: næstformand Flemming Hansen.
2.Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
Formanden forelagde bestyrelsens skriftlige beretning. Denne var lagt ud på Frydenlund`s hjemmeside forud for generalforsamlingen.
Beretningen gav anledning til følgende spørgsmål:
Pugeldal 22: Er der afsat økonomi til oprensning af grøften? Svar: nej,- det er der ikke, spørgsmålet tages op under regnskabet. Spørger foreslog at forhøje kontingentet.
Sandtag 27: Oplyste at der er offentlig forsyning (vand og vacuum-anlæg) i flere vendepladser. Svar: Vi kigger på det, og hvis andre grundejere har viden om det andre steder hører bestyrelsen gerne om det.
Pugeldal 10: Ved vendepladsen her er der også offentlig forsyning.
Sandtag 35: Forespurgte om afgørelsen i “Grøftesagen” kan blive lagt ud på hjemmesiden? Svar: Ja, det kan den. Spørger opfordrede til at sagen blev prøvet ved en civilret. Svar: Udsigten til at vi kan vinde en sådan sag er ikke store,- og omkostningerne ved at føre sagen er betydelige hvilket også spiller en rolle.
Sandtag 7: Bliver rørføringen under overkørslerne spulet, ved oprensning af grøfterne? Svar: Ja, de skal spules. Spørgsmålet vil blive undersøgt nærmere.
Pugeldal 38: Træerne ud mod vejene er nu så store at man bør gøre noget ved det. Svar: Vi arbejder med sagen. P.t. undersøger vi hvor skelpælene står for afklare hvem der ejer træerne, håber at dette arbejde er afsluttet til næste års generalforsamling. Herefter vil vi beslutte den videre fremdrift. Grundejerne blev opfordret til at videregive (til kassereren Anna Grethe) en evt. viden om hvor skelpælene står. Ligeledes kom bestyrelsen med en appel om at gøre noget ved skæve træer inden de vælter ud på vejene.
Pugeldal 22: Vil gerne bibeholde træerne,- få lov til det? Svar: Beslutning herom afventer færdiggørelse af registrering af skelpæle. Det blev oplyst at der på den anden stikvej på venstre hånd på Sandtag er nogle træpæl med rød top. Disse pæle er kommunens og markerer brønde på grundvandssænkningsanlægget.
Sandtag 38: For år tilbage blev der fældet nogle store træer, hvor træet indgik i handlen,- blev der overskud af det? Svar: Jo,- lidt overskud var der, men en administrativ besværlig løsning. Fremover vil vi nok vælge en anden løsning. Men hvad vi gør med store træer i vejene vil det ske i samarbejde med de
berørte grundejere.
Sandtag 16: Spurgte til oversigtsforholdene ved udkørsel til Houstrupvej? Svar: Sommerhusgrunden som det vedrører har nylig fået en ny ejer. (Bestyrelsen har efterfølgende konstateret at de nye ejere er i gang med en omfattende udtynding af beplantningen på grunden).
Sandtag 36: Der er voldsomme store træer i flere rækker.
Pugeldal 2: Fælder grundejerforeningen træer? Svar: Der kommer en udmelding fra bestyrelsen.
(Grundejerne bedes kontakte bestyrelsen ved ønske om fældning af beplantning på fællesarealer og veje).
Sandtag 7: På venstre side af Skelvejen, der er naturstyrelsens område, er der oplag af grenaffald m.v. der bør fjernes? Svar: Vi kan kontakte myndighederne herom. Naturstyrelsen bruger dog et “naturligt henfalds” princip, ved at lade grene m.v. blive liggende a.h.t. fødemuligheder for insekter m.v.
Efter disse bemærkninger blev beretningen godkendt.
3. Forelæggelse af regnskab
Herunder fastsættelse af næste års kontigent.
Kassereren gennemgik årsregnskabet for 2017.
Årets resultat efter henlæggelser blev på ialt -5797,95 kr.
Gav anledning til følgende spørgsmål:
Sandtag 35: Hvorfor er kørselsgodtgørelsen steget? Svar: best.medlemmerne bor længere væk end tidligere.
Sandtag 37: Spurgte til forståelsen af regnskabet m.h.t. henlæggelser? Svar: Hensat markering i passiver, af hvad der i 2017 er hensat til grundvandssænkningsanlæg.
Dirigenten henviste til en efterfølgende snak med revisoren. Herefter blev regnskabet godkendt.
Bestyrelsen foreslog uændret årligt kontigent, ialt kr. 1.800, hvoraf kr. 1.000 henlægges til renovering/udskiftning af grundvandssænkningsanlægget, hvilket blev vedtaget. Budgettet blev gennemgået- herunder evt. forventet udgift til oprensning af grøfter.
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
På valg var: Marianne Tækker- modtog genvalg.
Flemming Hansen- modtog genvalg.
Erling Kolding-Jacobsen- modtog genvalg.
Alle 3 best.medlemmer blev genvalgt uden modkandidater.
5. Valg af suppleanter.
Genvalgt som 1. suppleant blev Hugo Thomsen Pugeldal 9.
Genvalgt som 2. suppleant blev Jørgen Hansen Sandtag 2.
6. Valg af 2 revisorer.
Genvalgt blev Frede Holm Sandtag 5, og Ib Jensen Sandtag 12.
7. Valg af 1 revisorsuppleant.
Genvalgt blev Bent Kroman Sandtag 7.
8. Indkomne forslag.
Ingen forslag var indkommet.
9. Eventuelt.
Dirigenten uddelte en folder “Blåbjerg-Nynindegab Plantager”, udgivet af Miljø- og fødevareministeriet.
Der var et ønske om at suppleanten deltager i best.møder. Svar: Drøftes i bestyrelsen, med svar til suppleanten.
(Bestyrelsen har efterfølgende drøftet spørgsmålet, og finder at 5 personer er et passende antal i bestyrelsen, også set i forhold til økonomien).
Spørgsmål om hvem der passer på vores fællesareal? Svar: Ingen.
Der fremkom et synspunkt om at skiltene burde fjernes ved vore fællesarealer.
Herefter afsluttedes generalforsamlingen.
Referent: Flemming Hansen