Referat af bestyrelsesmødet 25.9. 2015.

Referat:

Bestyrelsesmøde 25.9. 2015 Grundejerforeningen Frydenlund

Dagsorden:

  1. Bestyrelsen besigtiger grøfter, beplantning langs vejene og på enkelte grunde samt veje
  1. Godkendelse af referatet fra bestyrelsesmødet den 26. maj 2015
  1. Siden sidst
  1. Økonomi
  1. Eventuelt

 

  1. Bestyrelsen besigtigede grøfterne m.m.

Afvandingen

Oprensningen af grøfterne og etableringen af drænslangen på Sandtag, der forbinder grøften på Pugeldal med grøften (der begynder ved transformatoren) på Sandtag, har tydeligvis haft en gavnlig effekt. Guldvangen har accepteret at betale et bidrag til etableringen, da også grundejere på deres område har gavn af afvandingen.

Men der er stadig problemer med overfladevand fra Naturstyrelsens område. Det kraftige regnvejr i begyndelsen af september fik den åbne grøft med afvandingen fra Naturstyrelsens område til at løbe over og oversvømme Ridestien. Men midt i oktober vil Naturstyrelsen lægge et rør ned, der forbinder grøften i skoven direkte med grøften ved Ridestien. Dette skal lede det overskydende vand direkte ind i Ridestigrøften, der skal fungere som buffer ved spidsbelastning, indtil der atter er plads i hovedledningen.

Hvis det skal fungere effektivt, vil det dog indebære, at grøfterne langs med Skelvejen også skal oprenses, samt at forbindelserne mellem Ridesti-grøften og Skelvejsgrøfterne retableres og renses op – dette vil skabe en meget stor buffer i spidsbelastninger. Allerbedst ville det være, om alt vandet fra Naturstyrelsens område kunne ledes ad Skelvejsgrøfterne, uden om vores område og direkte videre ind i Hejbøl Bæk.

Det blev besluttet, at formanden skriver til kommunen, orienterer om problemerne og lægger kommunen meget stærkt på sinde at få oprenset grøfterne langs Skelvejen. Der vil blive anmodet om et møde, som Anna Grethe og evt. flere bestyrelsesmedlemmer også deltager i. Brev eller mail med formandens korrespondance med Varde Kommune sendes i kopi til den øvrige bestyrelse.

Nu har foreningen igennem det seneste halvandet år fuldført oprensningen af de grøfter, som er vores ansvar. Kommunens del, der vedr. grøfterne på begge sider af Skelvejen, er endnu ikke afsluttet. Grøften nord for Skelvejen er senest oprenset i 2009. Den trænger igen. Grøften syd for Skelvejen har ikke været renset op i 10-15 år eller mere.

Grøften syd for Skelvejen har kommunen som bredejer ind mod vejen og Naturstyrelsen på den anden. Det er af stor vigtighed for afvandingen i hele vores område, at Varde Kommune vedkender sig sit ansvar.

I vor egen forening indbetales der pt. ekstraordinære beløb, der lægges til side med henblik på en udskiftning af afvandingens hovedstreng inden for de næste ti år.

Da der tilsyneladende er uenighed om, hvilke grøfter kommunen har ansvaret for, blev det besluttet, at Erling og René snarest muligt aflægger Landsarkivet i Viborg et besøg og gennemgår Landvæsenskommissionens og andre relevante institutioners arkivalier med henblik på at få fastslået én gang for alle, hvilke grøfter kommunen i 1974 påtog sig ansvaret for at vedligeholde i fremtiden.

Beplantning langs vejen

Det er snart på tide af få klippet beplantningen. De steder, for beplantningen står på fællesareal, er det grundejerforeningens ansvar. På privat grund er det lodsejernes ansvar. I december 2013 har vi senest haft udgifter for ca. 5.500,- kr. for beskæring af beplantningen. Det er ved at være på tide igen.

Det blev besluttet på førstkommende bestyrelsesmøde i foråret 2016 at beslutte, om vi skal lade træerne langs vejene på fællesareal fælde og opskære til flis.

Beplantning på grundene

Det blev besluttet at nævne på generalforsamlingen, at vi vil opfordre til at beplante grundene omkring husene. Vi har tilbudt at fælde de træer på Sandtag 8, der generer udsynet ved udkørslen til Houstrupvej, men har ikke fået svar fra grundejeren endnu.

Vejene

Der er slæbt grus på vejen i september 2014. Der laves normalt en aftale med Stammose om et fast beløb til slæbning af vejene, når de trænger. Anna Grethe tager kontakt til Stammose om slæbning her i efteråret.

  1. Godkendelse af referat

Referatet forelå ikke på papir og kunne derfor ikke underskrives. Det er dog rundsendt pr. e-mail og godkendt.

  1. Siden sidst

Air Net. Sommerhusbyen Houstrup er positiv over for opstillingen af en 48 meter høj gittermast i deres område. Den giver bedre mobildækning. Det kan vi ikke have noget imod.

Det blev diskuteret, hvordan vi skulle forholde os til kommunens tilbud om ordning med hhv. at bringe eller at hente grene. Vi går ind for henteordning, hvor den enkelte grundeejer selv træffer aftale med kommunen om afhentning.

Det tidligere skovede træ, der nu henligger på området bliver fliset i oktober.

Ved etablering af dræn på egen grund skal der ansøges om medbenyttertilladelse hos kommune for at tilsluttet drænet til brøndene til vandafledningssystemet. Erling sender en beskrivelse og et link, der kan sættes på hjemmesiden.

Varde Kommune, “sommerhusafdelingen”, er kontaktet ang. byggeri i vort område og har erkendt, at der har været et par byggerier om nyt tag, hvor der er givet disp. uden grundejerforeningens bestyrelse er orienteret. Det drejer sig om Pugeldal 3 og Pugeldal 26. Disse er efterfølgende sendt til os.

Der er stigende henvendelser om gravetilladelser til indførsel af fibernet til husene

Der er planlagt møde med 5 af vore “naboforeninger” den 4. oktober 2015.

  1. økonomi

 

Frydenlunds udgifter til oprensning af egne og fælles grøfter i 2014/2015 var i alt kr. 44.500.

 

Den likvide beholdning ult. september kr. 19.900. Depotværdi kr. 99.000. På særskilte konti indestår i alt kr. 150.120 vedr. den årlige ekstraordinære indbetaling til renovering af hovedledning

Et skøn over udgifter indtil næste afregning af bidrag fra grundejerne i maj måned 2016 vil være på ca. kr. 30-35.000 afhængig af hvor meget der skal gøres ved veje i 2015, evt. klipning af bevoksning ved bl.a. veje er aftalt udskudt til 2016.

 

Vi foreslår at tage økonomipunktet som første punkt på næste dagsorden. Vi har større udgifter end indtægter. Men dette skyldes først og fremmest, at der de senere år er iværksat en omfattende oprensning af grøfter og etablering af nye.

  1. Evt.

Det blev diskuteret, om formandens beretning og referatet fra generalforsamlingen var blevet sendt ud til medlemmerne. Det har ligget på hjemmesiden siden maj og har således været tilgængeligt for medlemmerne. Men det er ikke rundsendt. Pga. at voldsomt stigende porto har vi på et bestyrelsesmøde i 2014 besluttet at offentliggøre referatet på hjemmesiden og kun rundsende det til medlemmerne pr. post efter ønske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *