Bestyrelsen har siden sidste års Generalforsamling afholdt 5 bestyrelsesmøder, – og der har derudover været afholdt en del møder omkring vandproblemerne i vort område. Møderne har været afholdt med Varde Kommune, Naturstyrelsen, entreprenører, samt Grundejerforeningen Guldvangen. Naturstyrelsen har dog kun deltaget i et enkelte møde gennem året.

Det ser umiddelbart ud til, at de nu har fundet en mand, som godt kan og vil deltage i møder-ne, – blot er de meget svære at hive noget egentlig økonomisk ud af dem.

Bestyrelsen har dermed i året der gik, igen lagt mange timer, og meget arbejde i hele problemstillingen omkring den megen overfladevand og høje grundvandstand på en del af vore grunde.

Der har også været afholdt et par møder med Varde Kommune, omkring den langt om længe vedtagne Klimahandlingsplan, som nu er vedtaget og hedder nu Klimatilpasninsplan, og er et tillæg 05, til Kommuneplan 2013. Jeg vil komme lidt mere ind på denne Klimatilpasningsplan senere her i beretningen.

Og, jeg vil så nu oplæse og fremlægge beretningen, som giver en koncentreret beretning om de ting Bestyrelsen har arbejdet med i det forgangne år.

Grundvandstand og overfladevand

Overordnet set, har der rent vandstandsmæssigt været et ”roligt” år, idet der generelt ikke har været så højt et vandspejl, – eller grundvandsstand i vort område.

Der har været et enkelt tilfælde, hvor vort rørsystem ikke kunne følge med til at aftage vandet fra Naturstyrelsens arealer, og det medførte, at mindre mængder vand løb ind på grundene Pugeldal 7 og 9, – og på enkelte grunde har der periodevis været så høj grundvandsstand, at det medførte blankt vand på disse grunde.

At vi er sluppet lidt mere “nådigt” – hvis man kan udtrykket det sådan, hænger givetvis en del sammen med, at vi heller ikke har haft de samme store mængder nedbør, som i årene før, og som før nævnt ser det også ud til, at vor hovedledning ned gennem foreningens område, kan aftage væsentlig større mængder vand, efter gennemspulingen i starten af år 2013, – hvor større mængder okker også blev spulet ud.

Som før nævnt, ser det fortsat ud til, at det virker rigtig godt med dræning, når man ser på de grunde, hvor grundejerne har fået lavet ny dræning. Disse grunde ser generelt tørre ud, også i de mere våde perioder.

Bestyrelsen kan derfor kun anbefale, at de grundejere, som fortsat har problemer med høj vandstand på deres grunde, – at de får lavet en ny dræning på deres grunde.

Slår man sig sammen, 3-4 grundejere, og deles om en gennemløbsbrønd, kan udgiften holdes væsentlig nede. Så er det ”kun” selve dræningen den enkelte grundejer står for på egen grund.

Selve dræningen må den enkelte grundejer i øvrigt godt selv udføre på egen grund, frem til den fælles gennemløbsbrønd. Gennemløbsbrønden skal sættes ned og kobles til det eksisterende drænsystem, af en autoriseret kloakmester.

Man kan selvfølgelig også vælge at betale sig fra hele dræningen.

Vi har dog fortsat gennem 2014 arbejdet med Varde Kommune og Naturstyrelsen, for at få to grøfter renset op. Det drejer sig fortsat om grøften op mod plantagen, vest for grundene på Pugeldal, og grøften syd for Skelvejen og op mod Skoven syd for vort område.

Som tidligere nævnt, har disse grøfter ikke været renset op i mange, mange år, – måske har de reelt ikke været renset op, siden grøfterne er etableret i år 1974, i forbindelse med udstykningen af vore grunde.

Som nævnt på sidste års Generalforsamling, blev en ellers aftalt beslutning om oprensning, udsat til senere afklaring, når man fra Kommunens side havde set, hvordan det fungerede, når rørforbindelsen fra brønden på Ridestien og over i grøften langs med Ridestien var gene-tableret, førend man ville give tilsagn om en endelig oprensning.

Vi er flere fra bestyrelsen, som gennem de regnfulde perioder har fulgt forløbet omkring vandet fra Naturstyrelsens arealer, og fakta er, at når det har regnet en del, måske over et par dage, kommer der store mængder vand fra Naturstyrelsens arealer vest for vort område, men vort rørsystem kan ofte følge med til at aftage vandet.

Regner det meget, og flere dage, kan der opstå det problem, at vort rørsystem ikke helt kan følge med, hvorefter det stiger op i brønden på Ridestien, og via rørforbindelsen over til grøften vest for grundene på Pugeldal, aftager dette rør også store mængder vand, som løber over i grøften.

Når vandet så stiger i denne grøft, løber det videre over i den store grøft langs med og syd for Skelvejen.

Grøften langs med og syd for Skelvejen, begynder hvor Skelvejen krydser Ridestien, og fort-sætter mod øst og slutter ca. 500 nede, ca. overfor Sandtag.

På den strækning har grøften et fald på 2 promille, – og grøften er ved rørunderføringer 3 steder forbundet med grøften på Ridestien, og den store grøft langs med og nord for Skelvejen.

Grøfterne virker derfor som en buffer, hvor der reelt kan stå en del vand. Noget af vandet bliver så kanaliseret videre over i vort rørsystem igen, blot længere nede i systemet, og der, hvor rørdiameteren er oppe i 30 cm, så der her er mere plads til vandmængderne.

Samtidig kan en del af vandet også kanaliseres ud for enden af denne grøft langs med Skelvej-en, idet grøften går over i et rør – af større dimension. Ifølge gammelt kortmateriale, går det-te rør videre ned til Houstrupvej, hvor det, formentlig fra etablering af grøften og rørlednin-gen blev ført ned i en dengang eksisterende åben grøft vest for og langs med Houstrupvej.

Et stykke længere fremme (i nordlig retning) ad Houstrupvej, går røret under Houstrupvej, og over i modsatte (østlige vejside), – for derefter at slutte i Hejbøl Bæk.

Som systemet er i dag, virker det også sådan, at når regnvejret stilner af, og der hen over tid bliver tilført mindre mængder vand fra Naturstyrelsens arealer, så kan vort nuværende hovedrørssystem atter følge med til at aftage vandet fra Naturstyrelsens arealer, og såfremt vandet i grøften på Ridestien og grøften langs med og syd for Skelvejen endnu ikke er afvan-det, vil vandet løbe bagud og tilbage i brønden på Ridestien, og dermed ind i vort rørsystem.

Altsammen meget positivt, syntes vi, problemet var, – og er blot, – at både grøften på Ridestien og langs med Skelvejen, aldrig er blevet ordentlig vedligeholdt, for måske at sige aldrig, og de kunne begge ved en ordentlig oprensning, have endnu større “buffer kapacitet”, og endnu større vandledningsevne. Som de er nu, rummer de alt for lidt vand, og det tager alt for lang tid at få vandet væk fra grøfterne igen.

Med regnvejr over længere tid, eller smeltevand i vinter- og forårsmånederne, – vil grøfterne blive fyldt op, såfremt afvanding og bortledning af vandet fra grøfterne ikke er optimalt.

At få dem ordentlig oprenset, kunne betyde rigtig, rigtig meget for hele problemstillingen med vandet i vores område.

Tiden gik, og vi hørte fortsat intet fra myndighederne, – dog uden held, og først da vi skriftligt meddelte Naturstyrelsen, Team Miljø Varde Kommune, Borgmesteren Varde Kommune, – og Vandløbsmyndigheden Varde Kommune, at vi nu havde sat en deadline for en afklaring omkring de her 2 grøfter så, kom der pludselig ret hurtigt et møde i stand.

I løbet af kort tid, blev der aftalt et møde med 2 medarbejdere fra Team Miljø, Varde Kom-mune, Jeanett Dam og Henrik Bak Rasmussen, samt en medarbejder fra Naturstyrelsen, – Søren Jessen.

Naturstyrelsens repræsentant, Skovfoged Søren Jessen, tilkendegav helt klart, at han anså begge vandløb – eller grøfter, for at være offentlige vandløb, som for mange år siden var blevet lavet for at sænke vandstanden i området, og som var etableret som buffere, til i spidsbelastningsperioder at aftage evt. “overskudsvand”, – eller det vand, som vort rørsystem ikke kunne klare ved store vandmængder.

Og, da han anså grøfterne for at være offentlige vandløb, var det Varde Kommune, som skulle oprense og vedligeholde vandløbene.

Det blev ikke kommenteret af Jeanett Dam, Team Miljø, – idet hun holdt fast i, at Grundejer-foreningen var bredejer på den østlige side og Naturstyrelsen bredejer på den vestlige side af grøften på Ridestien, og dermed var det Naturstyrelsen og os, som skulle dele udgifterne til vedligeholdelse og oprensning af grøften.

Søren Jessen accepterede så på vegne af Naturstyrelsen, at de ville foretage den nødvendige nedskæring og fjernelse af træer og buske, så grøften kunne renses op, hvorefter selve oprensningen var for Grundejerforenings regning.

Arbejdet udføres så snart vejret tillader det, og vi følger selvfølgelig op på, at dette gøres hurtigst muligt.

Dette blev så aftalen, og grøften langs med og syd for Skelvejen var så næste emne.

Omkring grøften syd for Skelvejen, har Varde Kommune den 27. januar 2015, målt vandspejlet i vandløbet og det viste, at der p.t. er en vandspejlsfald på 2 promille, og, at en kraftig op-rensning og et vedvarende vedligehold af de 500 meter vandløb, måske kunne bringe vandspejlsfaldet ned på 1 promille, hvilket ville medføre at vandstanden kunne sænkes ca. 50 cm.

Med rensning af tilløbet i brønden, for enden af grøften på Ridestien,vil der ligeledes kunne opnås en sænkning af vandspejlet på de ca. 50 cm i grøften på Ridestien..

En oprensning af grøften syd for Skelvejen, vurderedes herefter af Jeanett Dam, kun ville have en ringe effekt på vandstanden i grøften på Ridestien, – hvilket vi nok ikke er enige i.

Samtidig blev der gjort opmærksom på, at grøften syd for Skelvejen var underlagt Naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket ville sige, at der skulle søges en dispensation til at rense vandløbet op, og, at en sådan dispensation stort set var umulig af få.

Grøften har angiveligt ikke været renset op i mange, mange år, – og ifølge Jeanett Dam, må man ikke rense et sådant vandløb op, hvis det ikke har været renset op inden for de sidste 10 år.

Denne såkaldte “10 års regel” står der ikke noget om nogen steder. Det er “tommelfingerregel” eller en regel Kommunen bruger ved sine afgørelser i sådanne sager.???

Grøften syd for Skelvejen er et vandløb som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, som “beskyttede naturtyper”.

Uddrag fra Naturbeskyttelsesloven:

  Beskyttede naturtyper m.v.

Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v.

§3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Hvis man nærlæser denne paragraf, kan man læse, at det er miljøministeren, som “efter indstilling fra kommunalbestyrelsen” udpeger de beskyttede områder.

Det vil med andre orde sige, at kommunalbestyrelsen selv kan udpege de vandløb, som de i årevis har undladt at vedligeholde jfr. Vandløbslovens bestemmelser, – dem kan de udpege som “beskyttede naturtyper”, og dermed fortsat undlade at vedligeholde disse vandløb med henvisning til en 10 års regel, hvor kommunen selv har undladt at efterleve Vandløbsloven.

Jeg spurgte så til den sidste sætning i § 3, hvor der står: “Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb”.

Hvad indeholder den sætning så. Jo, det var jo så netop de ting, som skulle gøres, – oprensning og vedligehold af vandløbet for at vedligeholde det, så vandløbet fortsat var vandførende.

Dette måtte man så ikke foretage, hvis det var over 10 år siden, det sidst blev gjort. Ja, jeg havde svært ved lige finde ord for, hvad jeg mente om det, medens vi stod i det, – og for at undgå ikke at sige noget forkert overfor kommunale repræsentanter, forfulgte jeg det ikke mere.

Jeg formåede dog at få smilene frem på de tilstedeværende, da jeg spurgte, om nogen af dem kunne fortælle mig, hvorfor en strækning på 500 meter tilgroet vandløb, som løb langs med Skelvejen, lige netop var blevet udpeget som “beskyttet naturtype”. ???

Da grøften syd for Skelvejen for nuværende var underlagt Naturbeskyttelseslovens § 3, blev der ikke taget yderligere bestemmelser omkring dette vandløb.

Det var megen snak om de her 2 vandløb, – men de har fyldt meget hen over et par år, og de fylder fortsat meget, så vi mener, at vore medlemmer skal vide, hvad det er, vi er op imod.

Da vi havde møde i slutningen af 2013, om de selvsamme 2 grøfter, blev der overhovedet ikke snakket om Naturbeskyttelsesloven og § 3 beskyttelse. Tværtimod blev der reelt aftalt en op-rensning af grøften, en oprensning som dog blev sat i bero, men ud fra en helt anden begrundelse.

Og, under det sidste møde her i februar 2015, kom der en bemærkning fra Søren Jessen, Naturstyrelsen, om, at han i øvrigt mente at have set en skrivelse, stilet til Grundejerforeningen Frydenlund, – en skrivelse, hvor Naturstyrelsen havde tilbudt de selvsamme ting som nu her i dag, nemlig af bortskære og fjerne buske og træer, på begge grøfter, og, at øvrig oprensning var dem uvedkommende.

Men, det var jo det vi også dengang – i store træk – efterspurgte, vi har blot aldrig modtaget denne skrivelse. Hvem der har standset skrivelsen, og hvorfor, vides ikke.

Jeg har på anmodning, fået Søren Jessen til at finde den omtalte skrivelse frem, og sende den til mig, – og jeg har modtaget den nu, – blot godt og vel et år forsinket.

Men, heller ikke under mødet i 2013, blev der på noget tidspunkt snakket, eller skrevet om naturbeskyttet vandløb.

Meget påfaldende synes jeg.

Nå, men sagen er ikke færdig, vi har fremsendt ny skrivelse omkring denne grøft, denne gang også til Varde Kommune, Team Miljø, Vandløbsmyndigheden, og Borgmester Erik Buhl Niel-sen, og til Naturstyrelsen. Indtil videre er den eneste, som har reageret på skrivelsen, er Borgmesteren, som har svaret, at han har modtaget skrivelsen, og, at de arbejder på

Samtidig med skrivelser omkring grøften syd for Skelvejen, har vi meddelt Team Milljø, Varde Kommune, at grøften langs med og nord for Skelvejen og altså ind mod vort areal, atter skal oprenses, da siderne i grøften mange steder er skredet ned, og dermed er vandføringsevnen væsentlig nedsat.

Grøften her er sidst oprenset i år 2009, og vi har fundet skrivelsen frem fra den gang, en skrivelse fra Ellen Margrethe Hansen, som dengang var Fagleder i Drift´s afdelingen.

I hendes skrivelse skriver hun direkte, at “vandløbet er offentligt vandløb”, – hvilket nu, set i bakspejlet, er højst interessant. Vi har heller aldrig modtaget noget krav om betaling for den oprensning Kommunen foretog i 2009.

Udover de her nævnte grøfter, har vi i 2015 fået grøfterne nord for og øst for Fællesarealet oprenset, og vi har lavet en aftale med en entreprenør om, at fra Sandtag 51, og ned til Sand-tag nr. 42 (ved Transformaterskabet), – skal der nedgraves en drænslange, som skal afvande det lavere liggende område langs med Sandtag.

Den tidligere gravede grøft på “Pugeldalsiden”, og ind mod Guldvangens område har afløb i vestlig retning, og ind i grundvandssænkningssystemet på Guldvangens område, men i den ende, hvor denne grøft slutter ud for Sandtag 51, kan vandet ikke komme væk, og i perioder med høj vandstand i området, står der ofte blank vand ud over gangstien og ind på de nær-liggende grunde. Så også derfor har det været ønskeligt at det løst, bl.a. ved at få den her nævnte drænslange gravet ned.

Det har ikke været ønskeligt at få en åben grøft der, da en sådan grøft vil komme meget tæt på vejen, og Varde Forsyning anså det også for ønskeligt, at der i stedet blev nedgravet en drænslange, – bl.a. med baggrund i, at de er lidt usikre på, hvor dybt vakuumledningen reelt ligger på den strækning.

Drænslangen graves ned i ca. 40 cm´s dybde, og arbejdet sker i fællesskab med Guldvangen Grundejerforening. Arbejdet påbegyndes så snart vejret, og dermed jordbundsforholdene tillader det, – og vi vil selvfølgelig også “holde Naturstyrelsen op” på at få bortskåret og fjernet buske og træer i og ved grøften på Ridestien, så også den kan blive renset op her i sommerhalvåret.

Jeg håber, at bærer over med mig, at jeg har brugt så megen tid på det her emne, – også i dag.

Varde Kommune – klimatilpasningsplan og andet

Klimahandlingsplanen – som nu er vedtaget i Varde Kommune, har ved samme lejlighed ændret navn, så den i dag hedder: ” Tillæg 05 til Kommuneplan 2013, Klimatilpasningsplan”, – i daglig tale “Klimatilpasningsplan for Varde Kommune”.

Klimatilpasningsplanen opererer med “hændelser”, hvor hændelserne går klimaændringerne og på vejret, og hvad dette medfører. Der tænkes her mest på vand, nedbør og ændringer i klimaet, og specielt tales der om “ekstrem nedbør”, som medfører stigende vandspejl i havet, og dermed på de lande, som er omkranset af havene.

Der tales om 5-års, 10-års, 20-års, 50-års og 100-års hændelser, – og der tales om stormflod, de stormfloder, som opstår når himmel hav står i et, og hvor havet ved blæstens eller stormens hjælp trykkes ind i landet.

Det er helt klart, at ved stormflod, opstår de ekstreme situationer.

Når man nærlæser Klimatilpasningsplanen, og holder dem sammen med det kortmateriale der ligesom følger med og viser den eller de tænkte situationer, der opstår, eller kan opstå, med stigende mængder nedbør og stigning i såvel havene, og dermed i grundvandspejlet i landet, – så vil der ud fra de beregnede modeller ske ændringer inde i landet, nogle steder mere end andre steder.

Tager vi eksempelvis området for Grundejerforeningen Frydenlund, og tænker de her nævnte 5 – 10 – 20 – 50 – og 100-års hændelser, så vil Frydenlunds område, ifølge beregningerne reelt ikke blive ramt af oversvømmelser.

Ved stigning af vandspejlet på 1 meter, vil mindre arealer øst for Houstrupvej og over mod Vesterhavsvej, blive berørte.

Frydenlunds område ser ikke ud til at blive berørt af en stigning på op til 1 meter i vandspejlet.

Min vurdering er dog nok, at det meget afhænger af, hvor høj vores grundvandsstand er på det tidspunkt.

Vort område er ikke udpeget som egentlig lavbundsareal, hvorimod andre arealer omkring os ser ud til at være udpeget som lavbundsareal.

Ved stormflod: Frydenlund ses ikke at blive berørt ud fra nedennævnte beregninger

5-års hændelse med 3,5 m stigning i vandspejl ved stormflod, ses vi ikke at blive ramt

10-års hændelse med 4,1 m stigning i vandspejl ved stormflod, ses vi ikke at blive ramt

20-års hændelse med 4,3 m stigning i vandspejl ved stormflod, ses vi ikke at blive ramt

50-års hændelse med 4,6 m stigning i vandspejl ved stormflod, ses vi ikke at blive ramt

100-års hændelse med 4,8 m stigning i vandspejlet ved stormflod, ses i beregningsmodellen,

at der kan være enkelte grunde ned mod Houstrupvej i det nordøstlig hjørne af Frydenlunds område, der kan blive ramt af høj vandstand.

Det skal huskes her, at det “kun” vil være i de specielle situationer, hvor der opstår stormflod, og altså om 100 år, – og at alle de her beregning har en meget stor grad af usikkerhed, da det hele er beregnet ud fra, hvad man tror der vil ske fremadrettet.

Eksempelvis vil stor arealer nord og vest for Nørre Nebel også komme til at stå under vand, hvis modellernes beregninger viser sig at “holde stik”.

Det afhænger bl.a. meget af, om vi får mere og mere nedbør gennem årene, – og selvfølgelig også meget af, om man på Verdensplan kan få landene til at nedsætte Co 2 udslippet, og dermed ændre klimaet i den rigtige og forhåbentlig positive retning.

Alle områder i kommunen er under lup, og man har gradueret de enkelte områder ud fra et pointsystem fra 1 – 10, for 1 er laveste prioritet, og 10 er højeste prioritet.

Alle sommerhusområder er prioriteret højest, med tallet 10.

På det årlige dialogmøde med Varde Kommune, som løb af stabelen her den 30. april, – og altså i forgårs, var et de tunge punkter selvfølgelig Klimatilpasningsplanen, og hvad Varde Kommune har planlagt at der skal ske.

Kommunen er pålagt – lige som alle andre Kommuner, at de senest en gang i år 2017, skal ha-ve lagt en handlingsplan for hvad der skal gøres i de enkelte indsatsområder.

Varde Kommune har nedsat en gruppe, som skal forestå de her ting, og man har som start udpeget et område i en grundejerforeningerne i Blåvand, og tager det som et Pilotprojekt, hvor man seriøst vil gå det hele i dybden. Man vil afdække problemstillingen, og så finde løs-ningsmodeller, som er holdbare.

Det kan måske indeholde, at nogle områder ligefrem skal kloakeres, for at sikre at højere vandspejl og grundvandsstand ikke skaber problemer for at slippe af med spildevand.

Når man så har løst et sådant “delområde”, vurderer man, om resten af foreningens område skal gennemgåes på samme måde, og derefter gennemgår man på samme måde andre indsats-områder.

Man laver simpelthen en såkaldt drejebog på det man har lavet, og efterfølgende prøver man så drejebogen af på et nyt projekt o.s.v..

Eksempelvis har kommunen brugt situationen som jeg har beskrevet i starten af beretningen her om de 2 af vores grøfter på henholdsvis Ridestien og syd for Skelvejen, som et eksempel på en drejebog.

Som det blev nævnt, havde Kommunen og Naturstyrelsen holdt møde med Grundejerforen-ingen, og havde fået afklaret hvem der skulle gøre hvad på eksempelvis grøften på Ridestien, og havde dermed fået den sag afklaret.

Blot havde Naturstyrelsen meldt tilbage og havde sagt, at der for deres vedkommende havde været en “engangsforestilling”. Hvad der så ligger i det, må vi afvente og se.

Og, efter at alle parter nu havde fået en fornyet henvendelse om et nyt møde, for også at få grøften syd for Skelvejen behandlet på samme måde, måtte Kommunen så konstatere, at den sag så endnu ikke var helt afklaret.

Der blev – som det sker ofte, når Naturstyrelsen kommer på tale, – skudt meget på dem, og selvom Varde Kommune også er Vandløbsmyndighed og dermed overmyndighed over for Naturstyrelsen i vandløbssager, så antydede Kommunen, at det ikke altid var helt så simpelt, at løse de her sager.

Men, Kommmunen fastholdt, at de ikke “tilgodeså” Naturstyrelsen i disse sager.

Naturstyrelsens fremmødte repræsentant, pointerede flere ting, heriblandt, at de ikke kunne styre vandet fra deres arealer, og, at de ikke var ansvarlige for, at eksempelvis grundejerforeningernes rørsystemer var for små til at aftage vandet fra Naturstyrelsens arealer.

Varde Forsyning – orienterede om det de i dag kalder “Din Forsyning”. Varde Forsyning havde fusioneret med Esbjerg Forsyning, så de i dag havde fælles administration med mere, og man regnede dermed at kunne spare 17. mio. på årsbasis, og samtidig spare ca. 16 mand væk, – ligesom de fik lettere ved at tiltrække mere specialiseret personale.

De mente ikke, at vi som brugere kom til at mærke noget til det, og som det var nu, skulle man blot ringe samme sted som hidtil, så kom man i kontakt med dem.

Din Forsyning strækker sig så i dag fra Nymindegab i nord, og til Spandet ved Ribe i syd, – et spænd på ca. 100 km.

Der blev orienteret om “henteordningen”, som var en forsøgsordning, vedr. grenaffald.

Henteordning, hvor man kom med maskineri og flisede grenaffaldet på stedet og derefter kørte det væk, kostede i forsøget kr. 314,00 pr. hus.

Henteordningen, hvor man blot hentede grenaffaldet og fjernede det, kostede derimod kun kr. 197,50 pr. hus.

Det kan bemærkes, at det kun var en meget lille procentdel af husejerne der meldte sig til den frivillige henteordning, og, at adskillige flere efterfølgende havde givet udtryk for, at de godt ville have været med.

Der blev også orienteret om en forsøgsordning, der bliver sat i gang hen over et par måneder her i sommer, – en ordning, hvor man i sommerhusområderne vil sortere det genbrugelige affald op i en 2-delt spand, – i lighed med, som man gør i byområderne i Esbjerg og Varde.

Kommunen orienterede om energirigtige sommerhuse, og oplyste herunder, at man kørte nogle projekter i et delprojekt med Varde, Fanø og Sønderborg Kommuner. Projektet kørte feriehuse, og foregik i øjeblikket på Fanø, i Mosevrå og på Sydals.

Der var endnu ikke nogen afklaring eller løsning på det, men man var overbeviste om, at det havde stor betydning, ikke mindst for huse som blev lejet ud til turister.

Servicefaciliteter på strandene – der blev orienteret om forskellige modeller med affaldsspande på strandene for at finde den eller de bedste løsninger, og for at mindske henkastningen og nedgravning af affald på strandene – foretaget af de besøgende på strandene.

Ligeledes blev der orienteret om toiletfaciliteter, og eksempelvis var et ny toilet ved Houstrup Strand netop ved at være færdigt.

Både det med toiletter og affaldsspande var problematisk, specielt på de arealer, som var ejet af Naturstyrelsen.

Så blev der orienteret om Naturpark Vesterhavet, som netop var blevet godkendt Friluftsrådet. Naturpark Vesterhavet er på ca. 22.500 hektar, og ligger i forlængelse af Nationalpark Vadehavet.

WI-FI – der blev oplyst, at der var etableret Wi-Fi i Blåvand og Henne, – hvilket vil sige, at man i hovedgaden i disse 2 byer kunne gå på Internettet med sin Ipad, Tablet eller Smart-phone, og på den måde hente en App ned, som indeholdt en masse oplysninger om det område man nu befandt sig i, og samtidig kunne man hente kort ned over området, – så man ikke behøvede at fare vild.

Det fungerede på den måde, at man fik et telefonnummer, som man ringede til, og der fik man så kode man skulle indtaste, hvorefter man frit kunne gå på nettet. Havde man brug for mere tid, end en halv time, skulle man igen ringe til dette telefon nummer, hvorefter man fik en ny kode til en halv time.

For vores område, er der arrangeret et møde med repræsentanter for grundejerforeningerne her i området, idet Stenberg, Nr. Nebel, har planer om at oprette Wi-Fi i blandt andet vort område.

Hvordan det eksakt kommer til at fungere, ved vi endnu ikke, – men også her er Varde Kommune med i projektet.

Der blev snakket om ulve i vore sommerhusområder, og Naturstyrelsens repræsentant kunne oplyse, at der helt konkret ved hjælp af DNA spor, var konstateret ulv ved Hemmet, og i et område vest for Esbjerg, var der ligeledes ved hjælp af DNA spor konstateret ulv. Men, i hele stykket imellem de 2 steder, var de ikke bekendt med, at der havde været set ulve.

Han kunne dog samtidig oplyse, at en ulv godt kunne flytte sig op til 100 km på en nat.

Generelt – I har jo nok alle set, at der sidste sommer blev fældet en del af de store Sitkagraner, og, at de ligger til tørre på de lille af vore Fællesarealer. Når de er tørre her til sommer, vil de blive fliset, – og flisen sælges via Skovdyrkerforeningen, som har forestået arbejdet, – og vi får så afregnet flisen af Skovdyrkerforeningen, – og det går i Grundejerforeningens kasse.

Cykelstier langs Houstrupvej – det er lykkedes os at overbevise Varde Kommune om, at det var noget skidt, de havde lave med de 2 meget smalle cykelstier på Houstrupvej.

Vi har i grundejerforeningerne, sammen med Varde Kommune besigtiget stedet, og vi har dermed kunne påvirke politikerne, så der er nye cykelstier på vej. Man har sat penge af til at udevide vejen med 0,5 meter i hver side, som så skal bruges til cykelsti i begge vejsider.

Natur – og Miljøklagenævnet – Afgørelse fra Natur-Miljøklagenævnet i grøftesagen.

Den 16 december 2014 har vi fået meddelelse om at Natur-Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i vores klage over at Varde kommune ikke ville vedligeholde grøfterne i forbindelse med vores grundvandssænkning. Afgørelsen er truffet efter vandløbslovens § 88.
Ordlyden er følgende: – Natur og Miljøklagenævnet ophæver Varde kommunes afgørelse af 9. juli 2013, og hjemviser sagen til kommunes fornyede behandling.
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Det betyder at vi nu skal have vores Advokat til at vurdere hvad vi videre skal foretage os.

Vi ser derfor en mulighed for igen at tage forhandlingerne op med Varde kommune.

Det er vores helt klare mening, at vi kan møde op til forhandlingerne med en styrket position efter denne afgørelse.

Jeg vil gerne sig Tak til min bestyrelse, for godt og frugtbart sammenarbejde gennem året der er gået.

Vi har haft nogle gode bestyrelsesmøder sammen, og har dermed haft mange gode timer sammen.

Jeg vil gerne sige en speciel Tak til Karsten, for de efterhånden, mange år, som du har været her i bestyrelsen.

Du har på allerbedste vis klaret jobbet som kasserer i foreningen, og det skal du have en stor Tak for.

Også en stor Tak til Joan, for at vi har kunnet gøre så stort brug af Karsten gennem årene, og Tak for

de mange gange, hvor vi har været i Jeres sommerhus eller hus derhjemme, for at holde vore møder.

Skal vi give dem begge en stor en hånd med et stor Tak.

Og, så siger jeg Tak, fordi I gad lytte så længe på mig, og jeg overlader hermed beretningen til medlemmerne.

Erling Kolding-Jacobsen, Bestyrelsesformand

 

P.S.: Der orienteres om, at der er Strandrensning lørdag den 16. Maj kl. 10.00. Mødested er som sædvanlig på P-pladsen ved Houstrup Strand.