Referat af Grundejerforeningen Frydenlunds bestyrelsesmøde lørdag den 23. august 2025
Deltagere: Torben Bøgeskov, Henry Schultz, Malene Skogemann, Ole Jørgensen og Bent Lind.
Afbud/deltog ikke: John Mogensen
Mødet er flyttet fra den oprindelig aftalte dato 14.9, og afholdtes på Sandtag 35, kl 14:00 – 16:30.
Som afslutning på mødet beså bestyrelsen området, for ved selvsyn at se bl.a. de hævede brønddæksler og de oprensede grøfter. Begge jobs er blevet udført siden seneste bestyrelsesmøde.
Referent: Bent Lind
Dagsorden:
- Godkendelse af dagsorden.
- Opfølgning på og underskrift af referat af bestyrelsesmødet den 10. maj 2025.
- Opfølgning på generalforsamlingen 10. maj 2025, bl.a. effektuering af det forhøjede kontingent for 2026.
- Status for opsætning af vandloggere i Frydenlund
- Vejvedligeholdelse, herunder gravearbejde ved Sandtag 49.
- Praksis for slåning af fællesarealet.
- Oprydning på det lille fællesareal.
- Forhøjelse af rensebrønde i fællesveje.
- Fastlæggelse af næste bestyrelsesmøde.
- Eventuelt.
Ad1: Dagsordenen blev godkendt.
Ad2: Referatet fra 10. maj 2025 er tidligere rundsendt, kommenteret og godkendt. Referatet blev underskrevet til opbevaring i grundejerforeningens arkiv.
Ingen punkter til særskilt opfølgning.
Ad3: Der skal opkræves ekstraordinært kr 675 i kontingent for 2026, som vedtaget på generalforsamlingen. Malene sikrer besked til Varde Kommune.
Ad4: Bestyrelsen besigtigede området, og så på placeringen af rørene til vandloggerne. Selve vandloggerne er endnu ikke monteret, Torben følger op på hvornår, og sender link til den side hvor data fra vandloggerne kan følges.
Ad5: Ved besigtigelsen af området konstateredes meget tilvoksede rabatter langs veje og grøfter. Henry skaffer tilbud fra Høj på slåning. Fremover bør rabatterne slås i september i stedet for i foråret.
Vejene ser pt meget fine ud, så vi skubber grusning og afhøvlingen lidt. Vi tager stilling til behovet ved næste bestyrelsesmøde i oktober.
Vejen ved Sandtag 20 er noget bulet efter opgravningen til dræn. Torben kontakter ejeren og beder dem følge op på reetableringen.
Ad6: Der er enighed om at selve boldbanen slås i et lidt større areal end det er lige nu. Den bugtede sti skal gå i siderne af arealet og ikke midt ned gennem det.
Henry følger op på det hos græsklipperen.
Ad7: Affaldet efter flisningen er pt samlet i siden af fællesarealet. Henry skaffer et tilbud på bortkørsel.
Ad8: De hævede dæksler blev besigtiget. Dækslet ud for Sandtag 41 vipper og er noget tæret. Henry beder Jens Bjerg om tilbud på udskiftning.
Torben kontakter Peter Åmand og informerer om, at vi har hævet dækslerne, så kommunen kan tilse den tilhørende rørstrækning ved Sandtag og evt. spule den. Peter har nævnt, at vores hovedledning samt den nordligste streng fra Pugeldal mod øst sandsynligvis bliver spulet i år, formentlig i november.
Ad9: Næste bestyrelsesmøde bliver fredag 17. oktober kl 16, og afholdes hos Henry, Sandtag 33.
Ad10: Malene fortalte om overdragelse af rettigheder vedr. banken fra forrige kasserer, som var gået smertefrit. Betalingen af regninger lykkedes planmæssigt. Størstedelen af foreningens midler er bundet i hhv 6 mdr og 12 mdr, for at give bedst mulig rente.
Udgifterne følger budgettet i første halvår.
E-boks har Torben pt kun adgang til. Torben giver rettighed til Malene.
Torben fortalte, at Varde Kommune nu har et udkast til en klima-vand-handleplan undervejs. Han prøver at videresende til resten af bestyrelsen, der er lidt udfordringer med størrelsen.